Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

KLINTEN & KORNET … og hvad følger!?

Et par ord om Hvedekorn som p…, nej, Årets kulturtidsskrift 2010

Af Finn Barlby

Ja, kulturtidsskrifter er nu engang nogle underlige nogle. De er der pludselig – og så er de der pludselig ikke mere. De bruser pludselig op & pludselig af – og forsvinder så, før de nærmest har været der. De fordufter nogen gange, endnu inden de har sat sig spor. Pist væk er de så – af personlige eller pekuniære eller politiske eller publicistiske eller af andre af den slags partikulære grunde. Principielt er prognoserne ikke særligt positive, når vi taler kulturtidsskrift. Punktum.

Der er altså to slags kulturtidsskrifter – dem der kommer & hurtigt forsvinder, og så dem der bliver og bider sig fast.

Men der er også to slags kulturtidsskrifter på en anden måde – nemlig: på den ene side dem hvis navn & “gavn” hurtigt fortaber sig – og på den anden side dem hvis navn & “gavn” sætter sig spor & får og har betydning – for som Kenneth Patchen siger i et nummer af HVEDEKORN fra 1963:

“FORDI for at forstå må man
begynde et eller andet sted

John Edgar Dawdle giftede sig med en lille kylling
Og bosatte sig i en hatteæske
Som stod i nærheden af borgmuren; men
Klokken fem kom kongen og
Ville give dem tusind labre Rolls-Roycer,
Firs tønder terpentin-modnede foreller, en fløjte
Som han hævdede havde tilhørt en W.R. Mozart,
Og et halvt glas stærkt øl.
Da det ikke skulle se ud
Som om de var uopdragne og utaknemmelige,
Spændte de hans tennisketcher, subskriberede på
Alle hans tidsskrifter, og skrev FRED
På bagen af ham; for han havde haft så travlt
At han havde glemt at klæde sig på. Åh, han var pragtfuld!
De blev der allesammen … undtagen han,
Og Dawdle, og den søde lille kylling.”

Altså: Der er to slags kulturtidsskrifter – dem der bliver slået ud – og dem der slår sig fast. Og det har – selvfølgelig, slet & ret – ikke nødvendigvis noget som helst at gøre med kvalitet – men måske bare med opmærksomhed, manglende opmærksomhed.

F.eks. hvad siger Vandfanget dig?! F.eks. hvad siger ORDKiDE.dk dig!? F.eks. hvad siger morgenrøde.dk dig?!
Måske?! Ikke så frygtelig meget. Måske ingen ting. Og det på trods af, at det er kulturtidsskrifter, der er kommet til her efter årtusindskiftet. Og det på trods af, at de alle tre har navn efter visse upåklagelige naturfænomener: Vand(op)samlinger. Ordblomster og solopgang. Gode, gedigne poetiske fænomener. Måske er de bare havnet på stenet grund – her & der og i cyber space. Morgenrøde eller ej.

Men selvfølgelig – og heldigvis – er det sådan, at ikke alle kulturtidsskrifter havner på umulig, forpint eller doven jord eller i ødemarken – naturligvis er det sådan, at nogle kulturtidsskrifter virkelig – og måske på trods af alle mulige umulige vindforhold, vandstande, vandtrædning, vanheld, vaner, vandpest, vandmænd & andre landmænd – overlever og får jordfæste.

Det gælder f.eks. HVEDEKORN, som det jo egentlig skal handle om her.
HVEDEKORN
altså:
HVEDEKORN
er netop et super eksempel på en sådan sejlivet plante, som – som sådan et slags ukultiveret stykke ukrudt – har formået – på den ene side at bevare sin egenart – og på den anden side at bryde igennem igen efter et stykke tid at have været pist borte.

Hvedekorn har været her siden 1920 og har altså en 90 år på bagen – selv om der så ikke er tale 90 hele årgange, for der har været et par pauser undervejs. Hvedekorn har også skiftet ham, havn, nej navn undervejs – først hed det Klinte, så Vild Hvede, for så i 1952 at blive til HVEDEKORN.

Og hvad er det så med de navne: Klinte, Vild Hvede og HVEDEKORN – og ovenikøbet var der en periode mellem Klinte og Vild Hvede, hvor det var uden navn men udkom som tidsskrift for Ung Dansk Litteratur. Men navnene altså:
Hvad er det, der sker med dem? Hvad betyder disse metaforiske ændringer, ja nærmest metonymiske glidninger? For på den ene side befinder vi os hele tiden i planteriget – på den anden side er det ikke et fedt det hele – … Både Klinten og den Vilde Hvede er vel sådan nogle ukultiverede størrelser. Klinten mest måske, fordi den jo er en ukrudtsplante. HVEDEKORN er så vel en mere dobbelt en – på den side kan der jo være tale om vild hvede – og på den anden side kan der jo være tale om dyrket hvede, plantet hvede.

Og så er hele hurlumhejet igang med det store spil mellem det styrede og ikke-styrede, det regulerede og det ikke-regulerede, det “naturlige” og det “kulturlige”. Det hele handler sådan set – og det hvad enten vi taler poesi eller prosa – om at få fødderne plantet de rigtige (altså: på et eller anden måske ikke særligt ligefremme men oplagt interessante & givende) sted og finde nogle gode rødder – som det siges & skrives i et HVEDEKORN fra 1964:

“- Men tak Nicolaus, tak Giordano
for de mange rødder i ligningen.
Jeg mener:
I en verden
fuld af U og OR og guldkalve
og utallige rødder
gælder det om
at have en
god rod.”
(Johannes Landbo).

Og fødderne er mange. Og rødderne er mange. Og hvede er ikke bare hvede. Der er vild hvede & dyrket hvede. Der er vinter-hvede & sommer-hvede. Der er nøgen hvede & storavnet hvede. Der er gul hvede & hvid hvede & blandet hvede. Sået & høstet hvede. Boghvede, hundehvede, kohvede og glashvede. Krybende hvede & tyrkisk hvede …

Og himmel & hav. Og der er uendeligheder af uendelige muligheder & HVEDEKORN er – siger den nyeste redaktør Lars Bukdahl i sit Himlende manifest i galop:

“en hvedemark i den blå luft, og scenen er skrå”

Og HVEDEKORNs-bidragyderen Birgitte Krogsbøl har allerede tidligere (i HVEDEKORN nr. 2, 2003) givet sit besyv med her:

“så sidder du der, svajende i mørket
en figur med større øjne
lytter efter alt, lyseblå og sløret.”

Blå i hovedet – måske?! Af hele dette kriblende mylder af strømninger & stråler, dråber & alle mulige andre blomster. Fauna. Fora. Flora. Og floristerne kræver & drømmer om nyt – hele tiden.

Floristerne Morten Søndergaard & Thomas Thøfner ville have:

“andre svar. Opfind nye alfabeter. Genopfind de gamle. Gør det nyt. Midt i sprogene findes en forunderlig plads der kalder og venter. Dér kan alt finde sted. Begynd her.”
(HVEDEKORN 1/2002).

Og den nyeste, aktivistiske florist Lars Bukdahl ønsker sig ALT MULIGT NYT (!!!!!!) i sit manifest UDSPRING FRA STARTHULLERNE i HVE-DEKORNs manifest-nummer (nr. 1/2008), det første nummer han fostrede. Blandt andet:

“[...] nye realismer [...] nye ekspressionismer [...] nye surrealismer [...] nye postmodernismer [...] nye semikoloner [...] nye tankestreger [...] nye udråbstegn [...] nye bostaver, nye ord, nye vers, nye sprog [...] nye passioner [...] nye fortrængninger, nye ubevidstheder [...] nye vejrudsigter, nye smørrebrødssedler, nye ønskelister, nye manifester [...] digte, nye”

“FORDI for at forstå må man/ begynde et eller andet sted” (Kenneth Patchen). Så begynd her! Så begynd med HVEDEKORN.

- talen ved udnævnelsen af Hvedekorn til Årets Kulturtidsskrift 2010 i Bogforum lørdag 13. november

skrevet den 07/06/10 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys