Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Den nye prosa

Mens poesien herhjemme i snart et par poetiske generationer har gennemløbet og gennemført en sand genre-fornyelse under udfoldelse af megen sproglig energi og fantasi, har prosaen ikke opvist nogen udbredt vital søgen efter nye veje. Det er blevet ved enkelte eksempler, sommetider ved enkelte tilløb indenfor utilfredse forfatterskaber, der ikke rigtigt har kunnet bekvemme sig til at forlade den gennemprøvede psykologisk-sociale prosa, der så praktisk lader sig anvende til mange ting. Nu er det imidlertid ikke længere til at skjule: de enkelte pionerer er ved at få en hær af undsættere. Prosaen er ved at blive sig selv og sin stilling bevidst. Nye sprogholdninger dukker op – eksperimentelle begrebsanalyser æder sig sammenbidt langt ind under de gamle fundamenter. Den konfrontation som den moderne lyrik klart formulerede og som var med til at skabe formuleringsmønstre af nyt tilsnit, er på en egen eftertrykkelig og egentlig kryptisk måde gået over i prosaen. Det er ikke bare det, at prosaen er blevet bevidst moderne i sin tematik – det er den vel altid mer eller mindre – men mere det, at den i forhold til sit redskab, til sig selv som meddelelsesmiddel, er blevet reflekterende på en ny måde. I de heldige tilfælde afstedkommer det et sprogligt projekt inden for prosaens rammer, der er lige så ambitiøst som poesiens. Den Villy-Sørensenske poetisk-ironiske linie gør sig naturligvis stærkt gældende, men det kan næppe undre nogen og er sig selv ikke videre interessant. Det afgørende er, at nye impulser – en del kommende direkte fra lyrikkens sproglige engagement – en del fra en almen fornemmelse af nye sprogsituationer – synes at slå befrugtende igennem. Man kan i sproglig forstand til tider tale om en ”lyrisk>” prosa, hvor det rytmiske element optræder i ny form. Det psykologiske raderes ikke ud af prosaen, men hovedinteressen rettes heller ikke imod det længere. Måske kan man tale om en ny romantik i prosaen, men også en ny ironi. Under alle omstændigheder om en ny oplagthed. Prosaen virker ofte mere afskrækkende Poesien – et bredere arrangement skal tilgodeses, et større ugræs luges afvejen. Det er vel derfor ikke underligt, at eksperimenterne især forekommer i i den korte prosa i ”novellen” og ”fragmentet”. Men i senere tider har engagementet også strakt til større sammenhæng. Den modernistiske danske roman er ved at dukke op. Måske er det ligefrem i den ny pros man skal finde den formuleringsfornyelse, som ”den nyepoesi” p.t. synes for ”gammel” til at orke og holde vedlige. I hvert fald bør man holde kikkerten fremme – mikroskoperne er allerede unødvendige.

Knud Holst.

[fra Hvedekorn 5-6, 1964]

skrevet den 17/08/17 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys