Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Digteren F.P.!

I dag den 11. november ville Hvedekornsdigteren (debut i nr.1, 1977)  F.P. Jac (1955-2008) være fyldt 55 år – tillykke til ham i poesiens himmel og tillykke til os for, at vi kan og skal læse hans generøse værk til stadighed. Netop udkommet er en stor, fed uundværlighed, minutiøst redigeret af vennen og Jacisten Asger Schnack,  Man tror man samler sig til hele livet. Efterladte og ikke bogførte digte 1976-2008, spækket til randen med forunderlig sprogen, heunder flere bidrag til Hvedekorn, og bl.a. dette tredelte fra nr. 4, 1981:

Tidligt en påske skræk randte over

så nu vil jeg renses på ny
stille og sikkert ude under egekronerne,

så skal det siges et tit er nu overdrevet,
jeg har foruroliget et skovhegn
og det hvide lys er a conto i trådene,

så er det for meget at undvige ræven,
dens duft er vores blomsterforfinelse
og det bliver jo snart dag,

så vil jeg hyldes på ny
stille og sikkert ude i masserne,

En Isabellasol på tærsklen til sorg

isabella jeg er forelsket i dig
fordi du har jorden som basis,

skal jeg dæmpe det med moderhu
eller vil en kamp føre til kønsåbningen,

Et strengt udråb på liv

– til min elskede,

sort på hvidt, under roserne
hviler hele vores ansvar
der spares børnene væk,

der afbalanceres ikke et menneske,
jorden tæller bare vores skatter op,
for at spildes til i sorg,

det er helt op til skov og natur,
om det kan genfinde sig
når økonomaen har talt færdigt,

sort på hvidt, i kirurgien
tumler hele vores stille stolthed,
der spares børnene væk,

(ovre i “Om og for og iflg. Hvedekorn” er et heftigt smukt mindedigt om Poul Borum fra den nye opsamling netop blevet tilføjet, direkte link her)

skrevet den 11/11/10 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys