Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Poesien er, foruden alt andet, også kaotisk og dampagtig og forbandet intellektuel

Jeg og/eller Hvedekorn fik en mail fra en opbragt hjemmesidebesøgende:

Dette er første gang jeg er inde på din hjemmeside, og jeg undrer bare…..kan man sende digte ind her!  Synes siden virker meget kaotisk.  Er poesi nødt til at være kaotisk, eller næsten Dampagtig? Slip poesin fri! Lad poesin være smertefuld, naturalistisk, romantisk, eksperimentel, plat, syg, elementær, elitær, sjov, plastisk, vag, søgende, moderne, umoderne, introvert,  personlig, upersonlig, men for guds skyld, ikke så forbandet intellektuel eller det der ligner!
Kh Karin ( ja, jeg er svensker)

Og mit svar er selvfølgelig, at poesien/poesin gerne og sagtens kan være alt det nævnte, og også er det i Hvedekorn og også er det, hvis man kigger nærmere efter, på Hvedekorns hjemmeside, men at den også sagtens og gerne kan være kaotisk  og dampagtig og forbandet intellektuel, og at det i hele tiden er farligt at dekretere, hvad poesien ikke må være (ud over at den ikke må være talentløs!)

Et eksempel på kaotisk poesi; fra bogaktuelle Kaspar Bonnéns Træning – øvelser for rum, 2000:

Genstande er uden betydning for mit liv. jeg bryder
mig ikke om noget som helst, min ånd trives bedst
i ensomheden, men ensomheden øver sig også uden mig,
jeg driver rundt på gaden med anklager til alle og enhver.
Jeg tigger folks penge og kysser deres mund med foragt,
imens sted efter sted driver forbi, som var de til stede
i en endeløs diskussion. Hvad er rummet
andet end en diskussion? Hvad er begæret, når det
genstandsløst raser fra flade til flade og skaber sine egne
billeder, sine egne tilstande af højtspillende lirekasser,
skørt materiale, klingende koklokker og ølklirren?
Vi kan lade solen stå op eller månen dør her et sted,
som hverken er vores ben eller nat. Det er lyset, som
trækker forbi. Det er årstiderne, som kører i ring.
Det er motorvejen, som jeg endelig har opfundet.

Et eksempel på dampagtig poesi; fra Lene Henningsens, vil jeg mene, hovedværk Stemmer med uvejret, 1998:

Tristan, jeg ved du er nordfra, men jeg venter ikke mere! Hysteriet kogte videre i scenens sol- og måneformørkelser og det var helt internationalt gennem flere måneders forberedelse til noget sublimt, da kvinden faldt sammen uden grund lige foran heltens stand-in og stemningen væltede ind i bølger af tilbedelsesråb og fortsat sang. Tristan ville sejle hjem, sende hendes et postkort med øer på.

Og et eksempel på forbandet intellektuel poesi; fra Per Aage Brandts forbandet intellektuelt betitlede OM noget – og hvad deraf følger, 2001:

tristesse: en tilstand hvori en hjerne befinder sig
når andre hjerner ikke blot ikke tager telefonen
men direkte afbryder dens opkald efter at have
råbt ned i tragten: lad mig aldrig mere se Deres
limbiske system for mit åsyn for ikke at tale om
Deres så modbydelige pande- og tindingelapper
hold derfor Deres dopamin serotonin og endorfin
for Dem selv ellers skyller jeg Dem med rense-
væske Hvortil man kun kan give det lakoniske svar
mens man lægger sig i en kurv så grå og hård
som corpus callosum for at slikke tavsheden og
sandheden i sig som en langsom stilhed: 40 Hz

= 3 x skøn poesi, synes jeg nok!

skrevet den 03/11/10 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys