Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Digteren Henrik!

Den nye digtsamling af Hvedekornsdigteren (debut i nr. 1, 1966) Henrik Nordbrandt hedder Vi danskere og består af lutter nationale smædedigte i forskellige former og tonarter og humører, det er tilsammen et helt katalog over upatriotisk poetisk virksomhed, til eksemplarisk efterfølgelse: her er fx en skinbarlig sonet, der gør noget så vederstyggeligt i Nordbrandts øjne som at rime, men præcis derfor er formen perfekt til at sukke vrængende (alternativt: vrænge sukkende) med:

HJEM TIL DANMARK

Hjem er det vi blindet står og stirrer på.
Overalt har vi været. Nu vil vi bort.
Vi er alt for store til det, og for små.
I hjem er livet så langt, at det er kort.

Vi ville ud til postkortene, ud der
hvor tusind år virkelig er tusind år.
Man keder sig aldrig, men vil have mere.
Man føler kun sjældent, at årene går.

Tiden går kun, hvor den er gået i stå
som i karnappen med de gamle postkort
der lugter lidt af støv og lidt af lort.

Vi blev fordrevet af alt, hvad vi så.
Nu er vi hjemme. Al dette er vort.
Vi så så mange farver, at alt blev sort.

skrevet den 24/10/10 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys