Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Lyrik og fodpleje

Tillad på denne plads beretningen om en personlig lidelseshistorie, som udspillede sig i tiden før jul. Man søgte læge for en gådefuld krampelignende fornemmelse i benregionerne. Efter indgående undersøgelser med tilhørende blodaftapninger erklæredes tilfældet for uforklarligt og henvistes til hypokondriens overdrev; man var dermed overladt til egne gisninger. Ved selvbestaltet psykoanalytisk efterforskning kom årsagen for en dag, og man døbte stedet sygdommen lyricitis pedestris, fremkaldt under læsningen af sæsonens danske versbøger, hvor man ufrivilligt og ganske ofte havde krummet tæer i skoene af skamfølelse over at blive budt på så mange flove og ligegyldige poesier.
  Som den nøjeregnende 10-års konstruktør man er, kan man ikke lade være med under sukken at sammenligne med året 1948, hvor en længere række betydelige digtsamlinger så dagens og læselampens lys. I ventetiden på en ny florissant periode kan man passende udstrække sin læsning udlandet. Det er værd at bemærke, at især Sverige stadig kan leve op til 40ernes poetiske udbrud, og som en demonstration heraf vil man finde næste nummer af Hvedekorn helt helliget den unge svenske lyrik – som sædvanlig akkompagneret af lyrik.
  Et ledsagefænomen til den tydelige mattelse i den hjemlige lyriske produktion er den så småt voksende interesse for oversat poesi.. Har stilstanden virkelig bidraget hertil, har den dog haft nogen funktion. I denne forbindelse kan det nævnes, at ARENA LYRIKKREDS, som tidligere omtalt, til foråret udsender to bind fremmed digtning, nemlig udvalg af Ezra Pound og René Char.
  En af vejene til fornyelse af dansk lyrik går gennem større kendskab til europæisk tradition i vid forstand, og det er da et oplivende tegn at se, at den aldersklasse, som præger Hvedekorns lyriske sider, har sans herfor. Var der ikke gennem dette forhold håb for, at dansk lyrik ved lejlighed fik nye ben at gå på, kunne man se hen til en smertefuld manddom af versificerede muskelinfiltrationer.

T.B.

Agurkekerner

Efter den hedeste sommer i mands og kvindes minde tyder alt på at efteråret lyrisk set også skal blive en rekordsæson. Endnu er det for tidligt at udtale sig om kvaliteten, men kvantitativt kommer produktionen op på højder, der stiller de sidste magre år i skyggen. Mens dette skrives er ganske vist intet meddelt officielt, men her i rubrikken, hvor vi har lang tids øvelse i spådomme om såvel fortid som fremtid, snakker vi højt om, hvad skumle kanaler har ladet os tilflyde, og hvad vi selv kan regne ud. Sæsonen kommer til at byde debutanter et mere eller mindre ærligt ment velkommen, og gamle kendinge vil lægge nogle millimeter til deres produktion. Der bliver en formelig kappestrid om dog omsider at få givet disse besværlige 50-år deres ansigtstræk, inden tiåret forsvinder. Nu skal det være. Det er også på tide inden talentspejderne ganske taber interessen for fjæset og vender front mod 60’erne med analyser og krav om dette og hint.
  Tiårsinddelingen er naturligvis ganske kunstig, hvor praktisk den end kan være at have ved hånden, og noget er der om snakken, at en aldersforskel hos mennesker på en hlav snes år mærkes i holdning og indstilling. Blot følger generationerne ikke altid artigt kalenderskiftet. Man må regne en del af dem, der normalt går under betegnelsen ”40’ernes digtere” for de egentlige halvtredsere. De nye, der er kommet til de senere år, betegner da måske et oplæg, sådan at det der i den lyriske aritmetik kaldes 60’erne allerede er begyndt for nogle år siden.
  Hvedekorns bogserie vil heller ikke ligge på den lade side, men kommer med et nyt bind lyrik og grafik, og for at det ikke skal være løgn med tallene, kommer det til at indeholde 50’ernes eller måske altså 60’ernes kunst. 60 år er ingen alder for et århundrede, og når i vor vitaminrige tid folk laver kraftpræstationer med sølverne tindinger, må seklet vel også forventes at kunne bringe gode produkter på markedet i lignende alder.

T.B.

[fra Hvedekorn 1 & 4, 1959]

skrevet den 21/10/17 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys