Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Det er 4 dage siden, Hvedekorn 2, 2010, udkom og verden er ikke væltet endnu

men i det mindste har Testklubben på dr. dk interviewet og bragt digte (og fotos!) af to af nummerets glitrende debutanter, Marie Melchiorsen og Carsten Müller Nielsen, dette er sidstnævntes svar på, hvornår han begyndte at skrive digte:

Engang havde min mor en skrivemaskine med hjem fra arbejde, der ellers skulle smides ud. Den var bygget i massivt stål, vistnok. På den skrev jeg mit første digt. Det var et prosadigt, der hed Feber, fordi jeg havde influenza. Jeg gik også i gang med en historie om fugle. Af en eller anden grund skrev jeg på orange papir, og det blev ret flot, for jeg kunne ikke stave ordentligt og brugte meget rettelak, så papiret til sidst var helt plettet med hvidt. Senere gav jeg skrivemaskinen til en legekammerat, som mente han kunne bygge den om til en drejebænk. Jeg ved ikke, om det lykkedes for ham, men jeg kan huske, vi i flere år efter fandt bogstaver i hans forhave, hvor græsset gerne var ret højt.

Og et andet sted på nettet råber redaktøren hysterisk op om det nye nummers fremragendehed og oplæser lettere manisk et digt af Marie M.

skrevet den 12/10/10 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys