Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Hvem, åh, hvem skal være Årets Skovhuslyriker?

Søndag 26. september (dvs. PÅ søndag) klokken 15:30 i kunst- og kulturhuset Skovhuset (Ballerupvej 30 i Værløse, 5 minutter fra s-togstationen) bliver det ved en kombineret prisoverrækkelse og digtoplæsning, som alle venner af poesien og Hvedekorn er hjerteligt velkomne til, afsløret hvem af 7 udvalgte Hvedekorns-debutanter fra årgang 2009, der bliver Årets Skovhuslyriker (redaktøren vælger de syv debutanter, bestyrelsen for Skovhuset vælger vinderen; se i øvrigt kategorien “Hvedekorn i Skovhuset” ude til højre).

Alle 7 debutanter har sagt ja til at læse op, selvom kun én af dem formelt og på papiret vil være vinderen (den, der bliver det, ved det allerede, og de andre ved godt, at de ikke bliver det, ingen X-Faktor-tortur her), men uformelt og i virkeligheden er de selvfølgelige alle vindere, med samt resten af årgangens bidragydere, sande poesi-champions!

Her er navnene på de 7 oplæsere og priskandidater + deres debutoptrædens førstelinjer:

Sofie Daugbjerg, født 1987, debut i nr., 2009
rød af blodet fra gulvet ligger en ung mand der

Pernille Abd-el Dayem, født 1985, debut nr. 4, 2009 (genoptræden i nr. 3/4, 2010)
Beskeden/ Vi går ud i landskabet og efterlader en seddel

Louise Harbo, født 1980, debut i nr. 3, 2009
begrænsningen er et øde

Eva Tind Kristensen, født 1974, debut i nr. 1, 2009 (bogdebut med DO efteråret 2009, genoptræden i nr. 3/4, 2010)
DEAR EVA/ Fathere is very bad

Lea Løppenthin, født 1987, debut i nr. 3, 2009 (genoptræden i nr. 1, 2010)
Vi er så ofte i huset at vi næsten lærer det at kende.

Bror S. Skardhamar, født 1988, debut i nr. 4, 2009
Struds/ Strud var en personlighedsmand

Joachim Aa. Sørensen, født 1990, debut i nr. 2, 2009 (genoptræden i nr. 4, 2009, og nr. 3/4, 2010)
FOR STADEN/ man kan ikke se skoven for bare sjov.

Må den tilfældigste vinde!

skrevet den 20/09/10 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys