Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Pas på (mine råd om) prosa – Jæger, yeah!

Som jeg sidder i dag i DR-byen og giver råd om at skære brutalt i kriminalistisk plottede prosamanuskripter, tænker jeg bekymret og får vist heldigvis også sagt et par gange, at forfatterne ikke uden videre gør klogt i at følge mine råd, for tung beskrivelse og klumpet synsvinkling og det, der er værre, behøver virkelig ikke at være et problem i forhold til at få plottet kriminalistiske prosamanuskripter publiceret, måske endda tværtimod.

Fx snuppede jeg inde i Politikens Boghal en såkaldt “læseprøve” – en 16 sider kort antipode til de jo nemlig kun i det ydre ligedannede undergrundshæfter, fra Jorinde & Joringel, Fingreprint etc. – på ægteparret Øbro og Tornbjergs nye, pænt roste og givetvist pænt sælgende kriminalroman Skrig under vand, der angiveligt, efter et kursiveret trauma-flashback ( der må være skrivemanualer, der instruerer i trauma-flashbacks, der må!), begynder sådan her, hvilket alt, i mit hoved - og min krop -, taler i mod:

Sneen knitrede under vægten af den store firehjulstrækker, da Katrine drejede ned ad den lille sommerhusvej, der som forevntet ikke var ryddet for sne. Hun havde gjort klogt i at trodse sin dårlige samvittighed og leje dette bezinslugende monster, så hun kunne komme ud og ind herfra uden pludselig at sidde fast i en snedrive.
  Det var allerede blevet mørkt, men hun kunne have fundet stedet med bind for øjnene. Katrine standsede og kunne se det lille sorte træhus med hvide karme i billygternes skær. Hun sad tøvende i bilen et øjeblik, før hun steg ud.
  Bruset fra havet lød velkendt fra den anden side af huset. Så råt og koldt på denne tid sammenlignet med det hav, hun kom lige fra. Hun så for sig, hvordan bølgerne bankede langt op ad strandbredden.
  Hun kendte dette sted så godt, og det var, som om det også genkendte hende.

- Jeg bliver nødt til hurtigt at finde noget ægte poesi som modgift - jeg trækker Vild Hvede nr. 4, 1950, ud af reolen, sidste strofe i Frank Jægers “Eftermiddag”, that will do:

Du kniber dit øje og kigger igen derud [gennem "et lille hul i lysthusets lindevæg"].
Hestene staar i dammen og drikker med tomme maver.
Du vender dig roligt imod mig, mærker min lille tvivl,
rækker mig saa dine hænder og siger “ja, det er sommer”.

skrevet den 28/06/10 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys