Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Massiv mediedækning af tekstlæsning (surreel overskrift indeed)

På et vist tidspunkt i løbet af eftermiddagen befandt der sig i det hospitalshvide mødelokale i i DR-byen, ud over redaktøren og en digterspire, 1 tv-avis-fotograf, 1 ditto-lydmand, 1 fotograf fra DR-multimedier (eller hvad det kan hedde)), 1 journalist fra P1 Morgen (med båndoptager, midt mellem redaktørén og spiren), 1 journalist fra Metro Expres og (vistnok) 1 fotograf fra DR.dk – et cirkus af en anden verden! Men underligt nok var det på trods – eller måske faktisk på grund – af den absurde blitz-massivitet muligt at bevare koncetrationen om læsningen af tekster, udtaler redaktøren til sig selv. Men heldigvis var der også spirer, og ikke nødvendigvis de mindst talentfulde, der pænt takkede nej til den ekstra opmærksomhed.

Om aftenen fortalte Pablo Llambías om Forfatterskolen, Charlotte Weitze om Vallekilde Højskole og Christian Dorph om Testrup Højskole, engageret og informativt, og Hvedekornsdigterne Lea Løppenthin, Rolf Sparre Johansson og Cecilie Lind læste op som hver deres urolige, karakterfulde selv - altsammen dejligt mediedækningsløst.

Her link til net-udgaven af tirsdagens Urban-avis, på side 10-11 er der en reportage om tekstlæsningen.

Her link til indslag i tirsdagens tv-avis (og hvornår har tv-avisen sidst bragt en poesinyhed? ikke underligt at studieværten har svært at udtale ordet ‘lyriktidsskrift’)

Her link til tirsdagens P 1 morgen-udsendelse, et gode stykke inde er der et indslag om tekstlæsningen.

skrevet den 22/06/10 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys