hvedekorn, 4 2016
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Elvine Brinks poetik

Elvine Brink er fiktiv forfatter (prosaist forestiller man sig) og jegfortæller i Vibeke Grønfeldts nye, intenst arrogante roman Endnu ikke; hun skriver på side 43 lige pludselig følgende præcise og pragtfulde ord om dårlig og god poesi:

“Fredag den 26. september

Nattefugten er fuld af sparsommeligt knirkende frøkendigte, polerede negle og hvide fingre, som slet ikke modsvarer fugtens rå isnen. Belærende og fornuftig skønskrift i srakke på hvert gulv i huset. Alle tånegle er sparket blå og løse på bindenes paphjørner og falder raslende af én for én i svedstive strømper. Men bogmærkerne har jeg selv valgt fra frøposer og småkageemballager. Pæne af kridtet papir og pap.
Hemmeligheden ved den bedste lyrik er alkohol. Ikke min prosarom og Ribena, men et skrig fra digterens beske sjatter i støvede vindueskarme, på kommoder og trappetrin mellem alskens ragelse, på terrazzogulve, køkkenborde og nathylder.
Ve den, der ikke lader det lodne støv dække kladden, før den vender sig imod pennen.”

skrevet den 03/10/16 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 4 2016: Anders Brinch. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys