Simon Grotrian (Hvedekornsdebutant 1984) inkluderer hvede i to digte i sin nye utrolige samling Den korsfæstede budding, i det andet endda “vildhvede” – det betyder noget, for og om Hvedekorn (tidligere Vild Hvede jo)!:
side 12:
Lianerne greb om penneskaftet
den endegyldige tanke segnede som en urskov
i sporet mellem grøfter med blæk
hoppede al meningsløshed forbi
legemets låg var en korona
blødgjort af kander med futmælken
du øste min fortælling
der blir længere, jo mere de drikker
fremtiden kaster skygger herind
og skratgriner for at åbenbare en kop hvede.
side 39:
I loftet over verden
sidder knappenålene fast
som et skabelsessuk i kronen med fladlus
stauder med pletter
de afsvor middelmådighed
et kludetæppe i en neg
og når ord ikke længere rækker
vil tryksværten yngle i hænderne
i katedraler med vildhvede
flyene sænkes
skaller briste og æggene tømmes
toppen af isbjergene regne på sjælen som koteletter
NEMLIG! (råber vi)
