Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Relanceret poesi

Ved den sindssygt succesfulde Hvedekornsoplæsning i torsdags oplæste Bo hr. Hansen sine “13 spørgsmål” fra Hvedekorn 3, 1087, som dermed BLEV den nyklassiker, som suiten altid burde have været:

1.
Undskyld.
Hvilken vindhave hvilken gade
drejer det sig om?

2.
Hvordan kan det være
vi hører stemmer
når vi ikke bevæger
vores lemmer?

3.
Hvad skal vi nu gøre med dig
hva ræveunge
Ska vi ha dig med ind i
stuen
ah-h

4.
Det’ sådan en bordleg
Vil du æde med uret
eller ej?

5.
Hvis slange har bragt
min sangerinde i affekt
så hun har tabt i vægt?

6.
Og saxofonen?
Må den glemmes
fordi de små skal
klemmes?

7.
Men andre kan vel ikke forstå én kragetæer
Skal de vælge og få stær
eller la’ vær?

8.
Altså:

Kan man bruge ordet
krammofon?

9.
Vil man undre sig selv
når man blir gammel
eller bare lamslået?

10.
Hvem har trådt på de sten
hvis det ikke er éns ben?

11.
Kan man se nye stjerner
på dit farve-apparat?

21.
Kan du dreje dig
omgående?

13.
Hvad svimler du over
din sjover?

- redaktøren oplæste et smukt manende “MANIFEST” fra Hvedekorn 4, 1993, krediteret oplæsningsoplæser Martin Larsen og tre af hans såkaldte “heteronymer”, ZoneT, Deek Onstruk og tom:

§1
(lat. mania: raseri + festum: fest)

§2
(vreden Gudinde besyng …)

§3
Marodørerne, massemorderne, massakrerne, militsserne,
revisionisterne, rovmorderne, rupturerne, rudimenterne,
Gudinde, besyng …

§4
parabellum, paradokset, parataksen, paranoiaen og
parabolen

§5
Besyng
de rejsende, de sovende, de dansende, forførerne,
ofrene, kætterne, digterne, dyrene

§6
krop, blød, kød, ord
besyng bevægelsen,
ekstasen og kontemplationen

§7
mens du boltrer dig i kaos eller mellem programmernes
flimrende blå linier.
Mens du finder dine veje ind og ud af sprogenes
sorte huller og følger dine spor, tænder dit lys,
tager dine kvantespring.

§8
Finder ligevægten og falder til ro i et stille punkt
hvor billede og lyd smelter sammen
elementerne samles omkring dig
og blodnoter klinger fra glashammerens klokke.

§9
Besyng
mysteriet
at lyset bæres frem for os i farver
at vi hele tiden opfinder partiklernes vægt

§10
og vi vil lytte til din cykloniske nynnen, til hvordan
den stiger til et rasende brøl før den igen forstummer,
forvitrer, forsvinder.
Vi venter.
din sang skal være vort endelig signal.

§11
og ti så, Gudinde, og lad os tilbage med dit lukkede
øje, der skinner blåt ud i nattens mørke.

§x
(lat manifestus: håndgribelig, åbenbar)

skrevet den 01/04/15 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys