Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Reklame, Hvedekorn 1, 2015

HAREN, DEN LILLE ELG

Hvedekorn 1, 2015 begynder med en generalangreb af billeder ved Andrea Lind Valdan, startende bogstaveligt talt blændende (og skrævende) på forsiden og fortsættende hele vejen frem til side 13, hvor Bo hr. Hansen tager over med ”9 små” digte, hvoraf det første er et af de mest genuint lykkelige i dansk litteraturhistorie, titlen decideret ”Hurra for universet”:

”Hodet i himlen/ To fødder på jorden/ Min mave den/ rumler perfekt”

Derfra blive poesien stadig mere spektakulært broget, for ikke at sige skrubforvirret, men det har jo aldrig være meningen, at Hvedekorn skal hænge sammen, det er et blad, der helst løber til så mange sider som muligt på én gang, så længe de er poetiske, siderne.

Fra Anne Mari Borcherts inderlige henvendelser til medvirkende i og episoder af reality-serien America’s Next Top Model (”KÆRE LAUREN/ DU VAR SÅ VRED/ EKSPUNKER MED FINE ANSIGTSTRÆK”) til makkerparret René Jean Jensen og Martin Larsens virtuost rimende fordobling af Johannes V. Jensens ”Paa Memphis Station” (”Halvt vaagen og halvt blundende/ halvt fanget i en halvdød Nature Morte./ slaaet af en klam Virkelighed, men endnu borte”).

Fra en vild veteran som Rolf Gjedsted, født 1947, til en cool debutant som Anders Gamst Skov, født 41 år senere, fra Maja Lindberg Schwaners totaldigt om alting og meget mere til Erik Helgers kortdigt om en stor hare, der på en prik lyder sådan her:
”I løbet af sommerhuset/ steder elletræet sig til hvile/ nede hos haren, den lille elg.”
Sæt øjnene på lodne gevirer og læs Hvedekorn!

skrevet den 20/03/15 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys