Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Raf afdrift

- jeg kan ikke lade være at citere dette store afsnit fra Renè Jean Jensens bidrag til Digteren Morti Vizki, “Er jeg bare en listebaron?”, fordi han så fint forsøger at udrede det, han kalder afdrift, som et røgslørets intimitet, det er stærkt læsetænkt:

I dansk litteraturkritik og -historie står Vizki i akut fare for at blive fastlåst i en rolle som den forvorpne joker, tricksteren. En selvpunkterende, mørk humorist, selveste kongeironikeren (Vizki modtog endda Carl Møller Humoristlegat for Digtsamling). En underfundig og ikke sjældent ‘uforståelig’ drillepind, som ved hjælp af alskens metabevidsthed og legen kispus med læseren fuldt ud lever op til en udbredt – og let nedladende – forståelse af den såkaldte ‘postmodernisme’ som en art legeonklernes frikvarter. Det er nu sjovt nok hverken ironien eller metabevidstheden, der står tilbage hos mig, når jeg læser de samlede digte. Jeg vil hellere anvende det formelt-eksistentielle (altså begge del! På én gang!) begreb afdrift, som jeg engang hørte Pablo Llambìas anvende i en muligvis anden betydning inspireret af Roland Barthes’ Lysten ved teksten, men som jeg i denne sammenhæng betragter som end indgang til en metode, Vizki bruger meget. Begrebet er anvendeligt, hvis man vil undgå forestillingen om digteren som en distanceret maestro, der bygger uigennemskuelige legepladser for forvirrede læsere. Og hvad forstår jeg ved afdrift? Mange ting. Det er trodsighed, parader og lignende afværgemanøvrer i forhold til læserens forventninger og/eller betydningsdannelsen (som ofte er ét og det samme, altså læsernes forventninger og betydningsdannelsen). Afdrift kan bestemmes som noget rent formelt: for eksempel gennem de små vrid, forfatteren kan give sin tekst for at ‘fremmedgøre’ eller ‘mærkeliggøre’ den. I et andet perspektiv, et eksistentielt, eller, om man vil, psykologisk, kan afdriften også opfattes som et greb (og er man freudianer eller dekonstruktivist: et vældig informativt fejlgreb) beslægtet med røgsløret. Jeg siger ikke, at jeg fra nu af vil sige ‘afdrift’ hver gang nogen indvender, at et digt ikke fungerer eller er dårligt, ‘uforståeligt eller pudseløjerligt. Meget af det, der i tekster netop opleves som afværgemanøvrer, er jo faktisk symptomer på tekstens dårligdomme- det, jeg foreslår – og forslaget kommer oprindeligt fra Palle Sigsgaard – i forhold til Vizki og læsningen af hans digte, er bare, at man – og det gælder hele forfatterskabet – er meget opmærksom på, at hans meget omtale ‘metabevidsthed’ også kan læses som intimitet (eller ønsket om en sådan). At Vizkis skævvridninger i digtene, de ‘aparte’ og for stilrenheden upassende ordvalg, også er måder at læse med over læserens skulder på, at foregribe og afværge dennes forventninger. I det lys kommer mange af Vizkis digte OGSÅ til at handle om selve betydningsdannelsen og især om forhindringer for den eller forvirringer af den. En åben intimitet.

skrevet den 28/11/14 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys