Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Skrivekrise? Prøv blyant!

Uddrag af et brev fra det østrigske, mikrogrammatiske, kortprosaiske geni Robert Walser til en forlægger, udgivet på tysk, engelsk og dansk i et lille luksushæfte, betitlet At Deliberately Dissolute, Daring, Ridiculous Supplement, af forlaget emancipa(t/ss)ionsfrugten; fordanskningen ved Erik Granly Jensen:

Jeg nævnte begrebet kladdeform, hvormed jeg egentlig fortalte Dem en hel skabelses- og livshistorie, for De skal vide, min herre, at jeg for ca. ti år siden først sky og andægtigt med blyant begyndte at skrive skitse til alt, hvad jeg producerer, hvorigennem forfattergerningens proces helt naturligt fik en nærmest kolosalt gående, slæbende langsomhed. Blyantsystemet, som er uadskilleligt fra et følgerigtigt, kontorlignende afskriftsystem, kan jeg takke for sande kvaler, men disse kvaler lærte mig tålmodighed i en sådan grad, at jeg er blevet en kunstner i at have tålmodighed.
I det vedlagte bidrag hæftede De Dem måske ikke ved, at de sidste fire eller fem linjer undtagelsesvist ikke stammer fra blyantssystemet, men endda blot hurtigt, i sidste øjeblik, blev lappet på, tilføjet. En sådan nøjeregnethed i forhold til en teksts opståen forekommer Dem måske latterlig. For mig har blyanteriet dog en betydning. For skriveren af disse linjer var der nemlig et tidspunkt, hvor han skrækkeligt, frygteligt hadede pennen, hvor han var træt af den på en måde, som det nærmest ikke vil være muligt at skildre for Dem, hvor han blev ganske dum, og så såre han begyndte at gøre en smule brug af den for at befri sig for fra denne pennelede, begyndte han at blyante, at tegne, at flikke sammen. For mig blev det med hjælp fra blyanten igen bedre muligt at lege, digte; det syntes mig, at forfatterdriften derigennem livede op på ny. Jeg kan forsikre Dem (det begyndte allerede i Berlin), at jeg med pennen oplevede et sandt sammenbrud i min hånd, en slags krampe, hvis klammer jeg ad blyantsvejen omstændeligt, langsomt befriede mig fra. En afmagt, en krampe, en sløvhed er altid noget kropsligt og samtidig sjæleligt. Jeg gennemlevede altså en tid af kaos, som så at sige afspejlede sig i håndskriften, i opløsningen af denne, og gennem renskrivningen fra blyanopdraget lærte jeg drengeagtigt igen at skrive.

skrevet den 29/03/14 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys