Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Naar der udenpaa dette Hefte VILD HVEDE staar femogtyvende Aargang Nummer 1, er det paa en maade rigtigt og paa en anden – passer- og linealagtig – Maade forkert. For ikke at udæske den Offentlige Mening jubilerer vi derfor ikke. Engang skal jo nok VILD HVEDE’s Historie skrives, og saa vil alt kommer for en Dag – hvad der hidtil historisk har været skrevet, har været mere eller mindre forkert. Hvad sagde Johannes V. Jensen ikke om taagede Traditioner-
I Stedet for smukke Ord i Dagens Anledning vil jeg hellere af Arkivet finde en Ting frem, som i sig selv ikke er kedelig og som samtidig siger noget om VILD HVEDE.
Der var for nogle Aar siden en Præst, som indklagede VILD HVEDE til Politiet for Pornografi – en Politimand var aabenmundet, og en nævenyttig Petitjournalist forsøgte at lave Sensation paa det, men blev bremset i Tide. Naturligvis afviste Politiet Klagen.
Jeg skrev saa privat til Præstemanden og bad om en Forklaring, idet jeg gjorde ham opmærksom paa, at hvis hans Anklage ikke havde været saa meningsløs, vilde den være formærmelig, og naar man fornærmer Folk maa man staa til Ansvar. Jeg bad ham – “inden jeg fortager mig videre”, som jeg truende udtrykte mig – oplyse mig om, hvad han egentlig kendte til VILD HVEDE.
Som man kunne vente svarede han, at han ingenting kendte til det – men hvis jeg vilde stille det fornødne Stof, nogle Aargange af Bladet til hans Raadighed (“gratis og franco og uden Returforpligtelse”), skulde han sige “sin udførlige Mening”, dog maate han først bede mig svare paa 19 Spørgsmaal, som bl.a. gik ud paa hvor stort et Statstilskud VILD HVEDE fik, om jeg vilde optage Digte om “Gud, Mennesker og Naturen” i Bladet, om jeg mente at “fri Elskov burde hemmes eller fremmes”, om jeg stadig mente at man bør ære sn Fader og sin Moder – samt om man kunne købe VILD HVEDE i kioskerne. I alt 19 Spørgsmaal. Lad mig sige, at denne præst ikke var en inferiør Person, der kunde forvente Ansvarsfrihed efter Taabeparagraffen, men en kendt Mand i Landet, Formand for en stor kristelig Sammenslutning.

Hvad jeg derefter skrev til ham lød saaledes:

Tænkte jeg det ikke nok: De ved intetsomhelst om VILD HVEDE og mig. Rimeligvis har De hørt lidt hist og her, og uden mindste personligt Kendskab til Sagen har de rettet Deres “beskedne og og diskrete” Henvendelse til Politiet. Paa den blotte Mistanke om, at noget er anderledes end de mener rigtigt, agerer De Stikker og forsøger at slaa et foretagende ned, som i en lang Aarrække har været til Gavn og Glæde for en Mængde Mennesker. I sandhed kristeligt handlet.
Og da De nu bliver trukket frem for at staa til Ansvar, prøver De paa den naiveste Maade at forplumre Sagen ved at stille mig en Række dels taabelige, dels uvedkommende og dels taktløse Spørgsmaal, som de burde kunne sige Dem selv, at jeg hverken kan eller vil besvare. det er dog fuldstændig horribelt først at rette Beskyldninger for Pornografi mod en Mand, og saa naar Bevis kræves, forlange at han selv skal levere det. Enten er det dumt eller frækt – i dette Tilfælde vel en Blanding af begge Dele. Ifølge dansk Lov er det Anklageren, der skal fremkomme med sine Beviser. Kan han ikke det, véd De vel nok, hvad man kalder saadan en Fyr. Man har et Ord for det, som ganske særligt burde faa en Præst til at skamme sig.
Efter Deres Brev har jeg ikke mindste Lyst til at beskæftige mig mere med Dem, men et par Ord skal de dog have med paa Vejen. Jeg er på ingen Maade nogen Fjende af den kristne Religion, men jeg er en Fjende og Foragter af Teologer af Deres intolerante, lumske og farisæiske Type. I er den sande og sunde Kristendoms værste Fjender. Under Maske af at tænke paa de evige Ting snager I vellystent rundt i de jordiske. En Mand af Deres Mentalitet savner enhver Forudsætning for at forstaa et Foretagende som VILD HVEDE, et Forum for ren kunstnerisk Udfoldelse. Det skal man have Frisind og Respekt for andres Meninger for at kunne. I min Virksomhed som Redaktør lader jeg ikke min personlige etiske og æstetiske Indstilling spille nogen nævneværdig Rolle, men kun Hensynet til, om det kunstneriske Krav er smukt og talentfuldt honoreret. Hvis De kendte det Blad, de har krænket, vilde De vide, at det i Aarenes Løb jævnligt har bragt Ting af religiøst betonet Indhold. Tre Præster har i årenes Løb medarbejdet ved VILD HVEDE – jeg siger det ikke for at prale, men Oplysningen bør dog mane Dem til lidt Eftertanke, synes De ikke?
Ja, nu har jeg jo allerede svaret paa noget af det, De spurgte om, hvilket er mere end De fortjente. Hvad De mener med at spørge om Bladets Oplag o.s.v. forstaar jeg ikke. Hvad har det med Sagen at gøre? Og hvad angaar det Dem, hvor stort Statens Tilskud er? Jeg kan kun opfatte disse Næsvisheder som kluntede Forsøg paa at komme bort fra det Egentlige. Og Deres Forsøg paa at luske Dem ind i mit private Sjæleliv maa jeg have Lov til afvise med et: pas Dem selv.
Jeg gaar ud fra, at De efterhaanden maa være blevet klar over, at De har dummet Dem eftertrykkeligt. Og da jeg nu har faaet sagt min lidet smigrende Mening om Dem, betragter jeg Sagen som afsluttet. Skam dem, hvis De kan. Og vær forsigtigere en anden Gang -

Lad dette gøre det ud for Jubilæumsartikel.

V.F.M.

skrevet den 17/08/17 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys