Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Thit Jensens 1976

Robin Jakobsen, Hvedekorn nr. 1, 1976:

Mange
mennesker
tror
at der ikke
er mere
at tale om,
og så tier de,
i stedet for
at tale
om det.

Torben Schultz, Hvedekorn nr. 1, 1976:

Hvor mange

Hvor mange i København
er mon klar over
at hvis man i aften
kravler op på taget
af observatoriet
i Botanisk Have
kan man nå månen
med de bare næver

Eske K. Mathiesen, Hvedekorn 2, 1976:

Jeg frygter den dag,
hvor vi bliver skilt fra hinanden
af døden. Var døden dog blot
et underjordisk spejl af det jordiske liv.
Så kunne vi vandre sammen
med fodbalderne mod
hinanden.
Men nej. Døden
er det modsatte af et spejl.

Michael Bülow, Hvedekorn nr. 4, 1976:

(Drømmen)

BLADENE DER FALDER
PÅ DE EUROFORISKE PERRONER
GØR DET

SÅ GODT SOM KAN
MEN DOBBELT
SER DET UD

DRØMMEN DIRRENDE
I SPORENES
HÆNDER

skrevet den 04/12/13 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys