Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Signe Gjessings 1955

Hvedekorn Nr. 3, 1955
FRANZ BERLINER
SOVENDE HOS DIG
En lyd som et ord
der slaar ind i mit dyb
og blir.
Et mørkt og græsblødt
tumlende fald.
Evindelige lille bølge
med tusinde brødre
over mit evige hav.
Regnens stille evighed,
lysene på molen,
den som gik i disen
og blev borte
fødte glemte fodslags genlyd
mellem gyders huse.
Din sagte sovelyd
aandedragets evighed
er floden natten vælder af,
stille
lyden som slaar ind
mørkt i mit dyb og blir.
JOHANNES KIRKEGAARD
BIRKEN
Nye dage med nye himle,
soldis driver gennem
tidligt åbne morgener.
Stumme af forventning
tager dine tynde grene
mod de syngende fugle.
Dine rødder i jordens
dybt gådefulde verdener
henter glædessyn frem.
Din sølvhvide stamme
er en glinsende søjle
i rummets regnvåde lys.
Du er håbets sendebud.
Bag din gyngende krone
gemmer sig syngende liv.
AFTEN
Ind mod døgnets strandbred
løber mørkets tidevand.
Drømmens små skibe,
der i morges blev liggende
på bevidsthedens sandbund,
løftes op og kommer i drift.
Himlen hviler roligt
over sindets endeløse hav.
BUNDGÅRD POVLSEN
Ved aftenstid,
når solen bryder frem
gennem dageregns grå,
er der befrielse at se
i det bundne kosmos.
Den synkende
skabers hånd
rækker ilden ud
som en segnende løber
der gir stafetten videre.
En brise går
henover den seendes ansigt
og lys tændes i hans lemmer
og går ud i hænderne
som skal forme
videre på den segnedes
morgendag.
Nr. 2, 1955
SOLBLIND
Sidde her i sol på stenen.
Lukke øjne. Drømme rødt.
Snappe fluer, indfald,
vingeglimt fra havblaa luft.
Føle pulsens trygge hilsen,
varmens salighed og ro.
Ikke tænke mer på skyggen,
før man løftes op og bæres
væk af fuglens kolde klo.
.
– og her er Inger Christensens
debutdigt som jeg skamfåmigikke
læste op.
Nr. 4, 1955
INGER CHRISTENSEN
REGNTID
Der går stjerner i em som en regn under nat,
hvor vindene venter i vest.
og bølger går blidt mod bromolens kant,
men længes mod stormens fest.
Det lurer og leger og lokker til blæst
med skum om en sort hests hov, -
og mågerne skriger til den der går næst
om bytte og blod og om rov.
Og tankerne hidses i anet ring,
mens kroppen spændes i buer af sort:
jeg venter, at morgen skal komme med ting,
som styrkende slår mod min port.
Jeg venter en havstorm, stærk og strid,
som fejer en fest om mit hus – -
men hesten står tøjlet, stille og hvid
uden vildsind og vindes sus.
skrevet den 21/11/13 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys