Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Line Toftsøs 1965

Ivan Malinovski

Fjorten korte digte

tingene gennemskuet: kræfter skin

til tider

virker sjælen virkelig


hele natten bækken derude

syngende

gennem min søvn

vågner tom som en tunnel

og uden eet ord


når fjæset er stygt

hvortil da spejlets sandhed

hvortil bevidstheden når cyklonudruget døden

på din tærskel står


vandet

tömmer

floden

bækkene arbejder: søen skal fyldes og tømmes

søen

arbejder aldrig

der må også søer til


på engen tåger

over tågerne fuldmånen

overalt: ingenting


i

flueklatten på ruden

ikke til at kradse væk

det er en ko i det fjerne


ii

med højre hånds pegefingernegl

fjerner du tankeløst

en fjern ko


finder aldrig

le mot propre

derfor denne

poesiens skammekrog


livet er ikke til

eller poesien

eller kærligheden

over det hele

og allerede nu

een stor renlig død


hvor er jeg

tænker den vågnende

og hvem er så

“jeg”


se

valnøddens lille hjerne

og

skån i det mindste den


mørket for lyst

trang som en svinesti himlen

mod disse pinsler


puppen har vrikket sig til rette

og blir til grød

der sir

“nu får vi se”

(Hvedekorn nr. 4, 1965 – 39. årgang)

Paul Gernes

I.

en person.

en rulle indpakningspapir 0,7 x 25 m.

midt på scenen, papirrulle på gulv, tager enden af papiret, drejer rundt, således at papiret lægger sig stramt om benene, fortsætter drejning, samtidig hæves papiret, så hele personen + mod loftet strakt arm til sidst er indpakket, drejningen standser, personen skærer sig ud af denne cigarformede puppe med en lommekniv.

III.

I person

I klaver, – eller flere personer, flere klaverer.

helst umusikalsk person spiller, undgår løb, gentagelser og figurationer.

V.

en person.

50 papæsker, eller flere.

grøn dragt.

orange dragt.

gregoriansk kor.

(æskerne er malet således at 2 sammenhængende sider er blå, 2 er røde.)

person med grøn dragt kommer ind på tom scene med een æske, placerer denne med røde sider mod publikum, henter endnu een, endnu een, indtil der på venstre side af scene er opbygget mur, mindst 3 m. bred, 2,5 m. høj – skifter til orange dragt, hvorefter rød mur nedrives æske for æske, samtidig med at blå mur på højre side opbygges. Herefter bæres kasserne væk, en af gangen, (hele tiden under ledsagelse af gregoriansk korsang.)

(V opført 9. november 1965)

(Hvedekorn nr. 5, 1965 – 39. årgang)

skrevet den 14/11/13 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys