Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Tania beskriver et 1969-nummer

af Hvedekorn i en god artikel i Kritik 208, “At tænke tingene. Lene Adler Petersens Ting: Nogle parforhold”, altså Tania Ørum:

Selvom den feministiske kunst, som bryder frem i 1970′erne, indfører nye materialer og strategier, er den også meget forbundet med samtidens øvrige eksperimenterende kunst. De kritiske, dekonstruktive strategier og de forgængelige hverdagsmaterialer kan således, lige så lidt som det selvbiografiske og bekendende, ses som enestående for den feministiske kunst.
Det kan man f.eks se i et nummer af Hvedekorn fra 1969, hvis billedkunstredaktion på det tidspunkt bestod af Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard. Hele billedkunstsektionen i dette nummer består af billeder fra fotoalbummet, tegninger, private optagelser fra både familielivet og diverse kunst-og aktionssammenhænge. I tidens ånd er billedsekvenserne for det meste ikke navngivet. Og det er ikke uden videre let at se, om det er mandlige eller kvindelige kunstnere, der har lavet dem. Udfra fotografiernes motiver kan man dog identificere f.eks. en længere serie af barndomsfotos fra Bjørn Nørgaards kolonihaveliv, en serie fotos fra parken af Stig Brøgger, en række fotos fra Henning Christiansens optræden med Joseph Beuys, en serie fotos med motiver fra både privat-, rejse- og kunstlivet af John Davidsen og en serie familiefotos fra Lene Adler Petersens barndom og frem til hendes egen familie med datteren. Det. der adskiller Lene Adler Petersens fotoserie fra f.eks. Bjørn Nørgaards serie med lignende indhold, er faktisk den formelle bearbejdning, bl.a. forholdet mellem tekst og billede. Under samtlige billeder i Len Adlers serie står der, uanset billedets motiv, “kære far, kære mor”. Mens Nørgaards fotos er forsynet med mere traditionelle familiealbumsundertekster såsom “Ssøs slår græs”, “kolonihavehuset bygges” og “familiehygge i haven”. I Lene Adlers monotone undertekster ligger der en spænding i forhold til de skiftende billeder og deres vekslen mellem stive fotografopstillinger fra 1950′erne og uformelle snapshots fra tressernes hippieliv. En spænding, som sætter gang i en refleksion over forholdet og følelserne mellem børn og forældre.

skrevet den 14/11/13 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys