Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

ABC-FAKTOR!

Digterspirer – kom i DR Byen og test talentet!

Tidsskriftet Hvedekorn og DR samarbejder om at finde nye forfattere.

Mandag den 21. juni 2010 slår DR derfor døren op for et arrangement for alle forfatterspirer. Arrangementet sker i samarbejde med Hvedekorn og er gratis. Timelding nederst på siden.

Program
Programmet er delt i to. Du kan selv bestemme om du vil være med til begge dele eller kun den ene.

Eftermiddag
Kl. 16.00  – 18.30: Tekst-konsultation v/Lars Bukdahl

Kom ud i DR Byen med en tekst du har skrevet. Alle tilmeldte får 10 minutters eksklusiv konsultation i enerum med Hvedekorns redaktør, Lars Bukdahl, der selv debuterede i bladet i 1987. Du får en personlig og øjeblikkelig kritik på din tekst.

Hvis du tilmelder dig eftermiddags-arrangementet, kontakter vi dig med et tidspunkt for din konsultation.

Ved konsultationen er kun Lars Bukdahl og du selv til stede, og det er ikke noget, der skal optages til hverken radio eller tv. Det er muligt, at vi spørger nogle enkelte om lov til at gå med ind, men det er helt frivilligt, om man har lyst til det.

Aften
Kl. 19.30 – 21.00: Inspiration til at lære at skrive

Aftenen er et tilbud til alle, som skriver og gerne vil debutere som forfatter.

Mød helt nyudsprungne forfattere som læser op og fortæller om at debutere. Mød også lærere og ledere fra en række af Danmarks forfatter-kurser og Forfatterskolen i København. De fortæller om, hvad man kan lære på deres skoler/kurser, og hvad de kræver af dig.

Mød bl.a:
- 3 spritnye digtere fra Hvedekorn: Rolf Sparre Johansson, debut i nr. 4, 2008, Cecilie Lind, debut i nr. 4, 2008, og Lea Løppenthin, debut i nr. 3, 2009
- Pablo Llambias, leder af Forfatterskolen
- Charlotte Weitze, lærer ved Vallekilde Højskole
- Christian Dorph, leder af Testrup Højskoles skrivelinie, Hvedekornsdebut 1988

Tilmelding vi dette link:

http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/Testklubben/Artikler/20100608082358.htm

skrevet den 10/06/10 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys