Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

ÅRETS SKOVHUSLYRIKER BLEV NANNA KORNELIA!

Prisen blev uddelt ved den sødeste og skarpeste ceremoni lørdag 27. september i Skovhuset (og samme procedure som sædvanlig: redaktøren havde nomneret 7 debutanter fra årgang 21012, i år, Line Maria Jensen, Anna Norup Lindblad, Molly Balsby, Emil Kjær Voss, Joakim Vilandt, Nanna Konrelia (Quist, Krautwald), Nanna Damsgaard-Larsen , og Skovhusets bestyrelse valgte Nanna Konrelia som Årets Skovhuslyriker 2013 – redaktøren holdt en tale og  5 digtere læste ørehængende op (Molly og Emil var forhindret, af anti-poetiske kræfter), her er talen:

<!– /* Font Definitions */ @font-face {font-family:”MS 明朝”; mso-font-charset:78; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1791491579 18 0 131231 0;} @font-face {font-family:”Cambria Math”; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;} @font-face {font-family:Cambria; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:auto; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1073743103 0 0 415 0;} /* Style Definitions */ p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:”"; margin:0cm; margin-bottom:.0001pt; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:Cambria; mso-ascii-font-family:Cambria; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:”MS 明朝”; mso-fareast-theme-font:minor-fareast; mso-hansi-font-family:Cambria; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:”Times New Roman”; mso-bidi-theme-font:minor-bidi;} a:link, span.MsoHyperlink {mso-style-priority:99; color:blue; mso-themecolor:hyperlink; text-decoration:underline; text-underline:single;} a:visited, span.MsoHyperlinkFollowed {mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; color:purple; mso-themecolor:followedhyperlink; text-decoration:underline; text-underline:single;} .MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:Cambria; mso-ascii-font-family:Cambria; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:”MS 明朝”; mso-fareast-theme-font:minor-fareast; mso-hansi-font-family:Cambria; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:”Times New Roman”; mso-bidi-theme-font:minor-bidi;} @page WordSection1 {size:612.0pt 792.0pt; margin:72.0pt 90.0pt 72.0pt 90.0pt; mso-header-margin:36.0pt; mso-footer-margin:36.0pt; mso-paper-source:0;} div.WordSection1 {page:WordSection1;} –>

Tale ved uddelingen af prisen som Årets Skovhuslyriker 2013 til Nanna Kornelia (Quist Krautwald) i Skovhuset i Værløse søndag 30. september 2012

Konflikstkybrud

Det er nogle gange lidt besværligt, men måske også bare sin særlige udenoms-poesi, hvad i alverden debuterende digtere skal og vil og kan hedde. Da Årets Skovhuslyriker debuterede i Hvedekorn nr. 1, 2012, hed hun Nanna Kornelia, og Kornelia med K vel at mærke, hvilket gør det den tak poetiskere. Og eftersom hun endnu ikke – kom nu, kom nu, kom nu! – har sendt nye digte ind, er det vel stadig hendes officielle Hvedekorndigternavn; to fornavne, ligesom mestendels mandlige digtere, på hvem det af en eller grund lyder mere naturligt og legitimt, fx Niels Frank og Glenn Christian.

Hendes fulde navn, som hun et kort øjeblik gerne ville hedde i bladet, er generøst kroget Nanna Kornelia Quist Krautwald, dvs. inkl. både en kvist og et krat og en skov, i den rækkefølge endda. Men da jeg for to et halv år siden første gang læste hendes kulørt håndskrevne digte og svarede Nanna – det kalder jeg hende bare i dag, ok!? – hed hun i brevet kun e-mail-adressen qmeten@live.dk, her er mit brev:

Kære Qmeten/ Tak for digtene til Hvedekorn, som jeg desværre må takke nej til. I denne omgang. For jeg synes du har et energisk sproglig gåpåmod, der virker absolut lovende. Især Kupédigtet knopskyder i passager skønt ordspils-rablende. Du er stadig for optaget at beskrive en virkelig følelse eller situation (kupeen) til, at dit rableri får fuld luft under vingerne – prøv at skrive mere løsagtigt los uden at tænkte over, hvad emnet er eller budskabet skal være; et digt er ikke en dansk stil, heldigvis! Og læs noget viltert moderne poesi, af fx Peter Laugesen eller Theis Ørntoft eller Ursula Andkjær. Mange hilsner”

Nanna svarede – og kom i adressefeltet til at røbe 2 dele af sit virkelige navn: Nanna & Quist:

”Kære Lars/ Tusind tak, dejligt at høre fra en der ved hvad han taler om. Jeg må rable mere, det lyder også fint. Selvom jeg ikke tænker over at jeg tænker. Det gør det svært at give slip. Dansk stile er dumme, og Ursula Andkjær er sej. Jeg lytter, skriver og vender tilbage engang. Mange hilsner Qmeten/ menneske i verden”

Nanna skrev mere løsagtigt los, hvilket hun helt sikkert havde gjort under alle omstændigheder og sendte et halvt års tid senere nye digte ind, og nu sagde jeg begejstret haps, til to styks, og bad om flere, hvilket jeg fik, og voilá, debuten var i hus og digternavnet på plads.

Det ene af digtene var og er jeg mere end almindeligt vild med, de næste mange måneder citerede jeg det i tide og utide, og jeg betragter det som en klar Hvedekornsklassiker, ligesom sidste års Skovhuslyriker Jakob Slebsager Nielsens debutdigt ”Dyrt”: der er bare nogle begyndelser, der lander mere klart flammende end andre i redaktørøje, som akkurat en qmet! Digtet hedder ”Smagssag” og lyder som bekendt sådan her:

”Der sidder en konfliktsky på mit inderlår/ Mit hoved siger det svier som ind i helved/ Mit hoved er altid oven på./ Der er gået skybrud i min knogle/ regnen smager af gin smager/ af træsprit / hvisker vinden. / Græder lærken. Min lomme./ Men jeg har aldrig smagt træsprit./ Jeg har smagt på regnen./ Jeg har smagt bedre.”

Et vildt raffineret og helt enkelt digt er det. De platte/underfundige ordspil: en konfliksky, hovedet ovenpå, skybrud i knogle, lærken/lomme, + de fine, zigzagbevægelser mellem betydningszoner: krop og himmel, spiritus og regn, der på samme tid er dirrende intime og drastisk ekspansive; det handler både om at vågne op med slemme tømmermænd (tror jeg) og om at være menneske i verden, i et ærkepoetisk sprog, der både fniser og taler malmfuldt; mangen digter ville give deres halve, VENSTRE arm for de to afslutningslinjer, ”jeg har smagt på regnen./ Jeg har smagt bedre”, der lyder som om, de er stjålet fra en eller anden stor, brasiliansk nobelprisvinder, men det er de ikke, de er stjålet fra vinden, som en alt for tidligt forsvundet digtere, Morti Vizki, skrev i sin Hvedekornsdebut præcist 20 år før.

Eller snarere diskuterer digteren med vinden, der hævder, regnen smager som gin og sprit. Det kan da godt være, siger digteren trodsigt, det ved hun ikke, men regnen smager alligevel bedre. Bortset fra at sidstelinjen jo også kan betyde, at hun faktisk tror på regnen, men har smagt noget, der smager bedre end regnens smag af angiveligt træsprit, hvad det så end kan være. Men det kunne jo bare være poesi! Som regnen enten ikke smager som eller faktisk smager som – det får vi aldrig afgjort – men som digtet i den grad smager af. Og nu kommer min sidstelinje: Det smager af mere (stort tillykke med den fortjente titel som Årets Skovhuslyriker, Nanna, regn med den!)!

Kh red. Lars

skrevet den 30/09/13 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys