Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Anmelderen debuterer i næste nummer igen

Fantastisk døbte Benedicte Gui de Thurah Huang debuterer i Hvedekorn nr. 2, 2013, men skrev, i april 2013, før redaktøren havde læst hendes og antaget hendes digte, en ikke mindre god anmeldelse af Hvedekorn 4, 2012, på litteraturnu.dk, om Olvia Nordenhofs bidrag skriver Benedicte yderst præcist:

Det er Nordenhof, der indleder nummeret. Jeget i Nordenhofs digt maner sine ekskærester frem ved at beskrive deres øjne, ikke i en poetisk besyngelse, men i en nøgtern skelnen.  Et forsøg på at kategorisere og at huske. Jeget har glemt sin allerførste kærestes øjne, men husker sidste gang, hun så ham: ’Fuldstændig frygteligt at vinke igen når man pludseligt vidste det, at man aldrig ville komme tilbage.’ Der er en lille ondskab i Nordenhofs digt, eller i hvert fald noget der bider i mig. At kategorisere kæresteøjne, som et barn sorterer farvede glaskugler, at føle ømhed for den forladte, som man elsker et svigtet kæledyr. Digtet er et erindringsdigt, der har øje for det onde i erindringens natur, nemlig at den frasorterer og bevæger sig videre med tilfældighed.

skrevet den 25/06/13 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys