Hvedekorn 2-2014 omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Jakob Slebsager Nielsen Årets Skovhuslyriker 2012

Ved en stilig, klapsalverig ceremoni i Skovhuset søndag 30. september blev Jakob Slebsager Nielsen udnævnt til Årets Skovhuslyriker og fik oveni æren 5000 konkrete, danske kroner og en tale fra den stolte redaktør, der kan læses nedenfor og ovre til højre i Skovhus-sektionen, hvortil kom at Jakob og fem af de seks andre nominerede (Thit Jensen var desværre ramt af en poesifjendsk influenza), Johannes Fogtmann, Julie Elmkjær, Signe Gjessing, Ingrid Nymo, Tine Høeg, læste rygradsrislende smukt og drevent op, en god dag i skoven så gu, og her talen til Jakob:

Tale ved uddelingen af prisen som Årets Skovhuslyriker 2012 til Jakob Slebsager Nielsen i Skovhuset i Værløse søndag 30. september 2012

Laver lidt luft at forsvinde i

Af Lars Bukdahl

Det eneste bitre ved, at Jakob Slebsager Nielsen absolut retfærdigt er blevet udvalgt til Årets Skovhuslyriker, er, at jeg, Hvedekorns poesiredaktør, ikke kan tage æren for at have opdaget hans åbenlyse popetiske talent, ja, det var dobbelt bittert ikke engang mig, der opdagede det i anden omgang. Det var nemlig Hvedekornsdigteren og forlagsbestyreren og bogskrædderen Rolf Sparre Johansson, der opdagede Jakob ved en eller anden slammet og slummet digtperformance før hvilken han, Jakob altså, jo må have opdaget sig selv som et åbenlyst poetisk talent. Men Rolf inviterede ham så til at læse op til sin oplæsningsrække Under Oplæsning i Folkets Hus, hvor jeg var tilskuer og omsider, i tredje omgang, opdagede hans åbenlyse poetiske talent og straks og sikkert anmassende ivrigt inviterede ham til at sende digte ind til Hvedekorn.
Digtet, Jakob debuterede med i Hvedekorn, ”Dyrt”, var også det, der ved Under Oplæsning-oplæsning havde overbevist mig mest og afgørende klokkeklart om Jakobs åbenlyse poetiske talent, og allerede dengang lød det – og da jeg fik det på papir læstes det også – som den fuldstændig selvfølgeligt finurlige nyklassiker i Hvedekornspoesien og måske endda selve Dansk Poesi a/s, som jeg ikke er i tvivl om, at det er og forbliver, raffineret naivistisk anti-pædagogik:
Jeg/ jeg lærer en loppe at gø/ jeg lærer et isbjerg at tø/ og sætter en myg godt og grundigt ind i hvordan det føles at klø/ og giver loppen samme behandling/ jeg må fortælle en loppe at den må gennemgå en forvandling/ først til prins og så til frø/ jeg/ jeg lærer en loppe at dø”
Typisk Slebsagersk med det lille, blidt eksistentielle svirp dér til sidst efter de fine, sjove kvikheder.
Jeg havde ikke haft noget imod, hvis Jakob en tid lang var blevet i dette rimende loppecirkus af et dyrefabel-zoo og udfoldet og rendyrket det yderligere, men han valgte hurtigt et andet spor, allerede præsenteret ved lanceringen af debutnummeret i Log Lady’s Café, et minimalt konkretistisk og konkret minimalistisk spor, som han også pænt suverænt mestrede fra starten af, i al dets fikse beskedenhed; her et mange gange oplæst, men stadig effektivt sjovt triptykon-trip, trykt på en enkelt side med fire andre på-en-prik-digtprikker i Hvedekorn 1, 2012:
Nok/ I dag er ret moderne// Brok/ det her digt er spild af regnskov// Nok Brok/ spild af regnskov er ret moderne/ det her digt er ret i dag/ i dag er regnskov af moderne/ det her digt er ret spild”.
Og dog, ikke sandt!
Jeg har i dag – på selve prisuddelingssdagen, men OK på kraftig opfordring – , omsider modtaget en ny bunke digte af Jakob, men har i forvejen hørt flere af dem til Hvede-oplæsninger, fra Roskilde Festival til 8. Klasse-fællestime på Humlebæk Skole, og også læst et enkelt bogstaveligt, hvilket i flere af dem nemlig gør en hel Malk De Koijnsk ordspils-forskel.
Og for første gang nogensinde vil et Hvedekornssvar blive holdt som (en del af) en tale, so here goes:
Kære Jakob
Tak for digtene til Hvedekorn. Fint at se, at du nu forsøger dig med større, decideret centrallyrikagtige digtkonstruktioner og herligt at du lykkes så egensindigt cool og vittigt og rørende skramlet med dem – kan man tale om renfærdig, troskyldig ironi, kan man tale om det her – derfor er det også dem, de fine skrumler, jeg vælger ud frem for de proft prikkende digt-prikker, og i alt følgende, til nr. 4, 2012, eller 1, 2013:
”Regnen på teltdugen”, ”Problemet med mig”, ””vi enes: som yoghurt””, ””jeg synes: som rav””,  ”Du havde smidt dine kontaktlinser” og – endnu et sirligt saligt kærlighedsdigt: ”jeg håber, at du ikke vil gå,/ finde en anden at have menstruation på” – ”det er så nemt for tiden” og naturligvis, co-vinder i Olivia Nordenhofs sommerdigtkonkurrence, ”Solen er pænest”, et ren sukker-suk, som jeg til sidst vil læse op, selvom du forhåbentlig også gør det om lidt:

Solen er pænest, når dens omkreds er til at se,
det er en sjælden overskuelighed, en overskuelighed jeg nyder.
Et insekt forsøgte at flyve ind i mit øje, og det døde det af.
Mine øjenvipper ligner insekter.
Lommetørklædet bliver mærkbart mere blødgørende i takt med grådens styrke,
og måske er det egentlig retfærdigt nok.
Jeg spiser frokost i mørke, sent oppe, sorgetryne.
Laver lidt luft at forsvinde i.
Trækker vejret til eksamen.
Man kan betyde noget i en andens liv.
Man kan få varmen af at græde.
Man kan få lov at dø helt af sig selv.

Tillykke med den fornemme titel som Årets Skovhuslyriker 2012, Jakob, og tak fordi du lod dig opdage den for Hvedekorn kritiske og frydefulde tredje gang!

Kh red. Lars

skrevet den 01/10/12 del på: facebook// twitter// email//

En kommentar til “Jakob Slebsager Nielsen Årets Skovhuslyriker 2012”

  1. [...] lars bukdahl på sin blog http://bukdahl.blogspot.dk/ og på facebook og på hvedekorns blog http://hvedekorn.raptus.mico.dk/?p=2375, hvor man også kan læse hele talen til den fine vinder, jakob slebsaber som er en ung diger på [...]

Kom med en kommentar

[gallery][gallery][gallery] Forside Hvedekorn 2 2014: Astrid Myntekær hvedekorn.dk af One Million Monkeys