Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Reklame, nr. 3, 2012

LUTTER PERLEKÆDERYGERE!

i Hvedekorns sensommernummer, 3, 2012, med bidragyder og stadig mere strålende 2011-debutant Signe Gjessings geniale ord i dette lille digt:

Jeg perlekæderyger/ nattens overskud/ hvor stjerne hænger nøje sammen med stjerne/ ikke til at skille fra hinanden

Det er dejligt, at DK’s digtertalenter godt ved, hvor de skal aflevere nattens poetiske overskud, nemlig i Hvedekorns postkasse, lige så snart morgenen er over dem og de skal i seng.

Det er i høje debutanterne, der stjernerne i dette nummer, og sikke nogle vilde og vildt EXCENTRISKE stjerner, hvad med fx Line Marie Jensen og hendes i skæne collager kontur-spejlende skæve digte, hvis ikke faktisk omvendt. Eller Joakim Vilandt, også født 1991, men han lyder og STAVER som om han er en gal islandsk gehejmeråd fra 1700-tallet, hvad han måske også er?:

Sðøvalfár dansará hjyska i Solskinn/ Stcraaler innenrammder Kinderna i Lyssðice/ Kjærlék iblanddet Hjártorna i Sðvævning/ Pufft blæsá Hkyputá utan Hjimmelhút/ Stilla tyssnár ði naar Mensjken kommá tilt…/ Hvåre ble á Alfárna`? Ðe vet hjunn Kjíndárt (Sinn)…

Men man behøver ikke at være født 90’erne eller sen-80’erne for at være Hvedekorndebutant; Johannes S.H. Bjerg er født 1957 og bidrager med de fineste, studst underfundige sentenser, fx denne:

Jeg satte mig for ikke at stifte en religion,

og jeg må sige, at det lykkedes over al forventning.

Hvortil kommer tæt tindrende poesi fra veteraner som Erik Helger og Carsten René Nielsen og yngre stamgæster som Cecilie Lind, Rolf Sparre Johansson, Caspar Eric Christensen og Ingrid Nymo – og et pille-bibliotek ved Bue. P Peitersen. Og nyopgravede  calligra-poetiske skriblerier ved 17-årige Claus Carstensen.

Lutter svedige stjerneskud!

skrevet den 09/09/12 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys