Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Tillykke til Hvedekornsdebutanten Cecil så godt som 60 år senere

Tirsdag fyldte digteren Cecil Bødker 85 år, og selvfølgelig debuterede hun i Hvedekorn, i nr. 6, 1953, redigeret af Halfdan Rasmussen,  under det dramatiske navn Cecil Skaar og med bl.a. dette digt, som den nuværende redaktion gerne vil ønske tillykke med, skriv snart igen:

DEN GULE SEJLER

En svovlgul måne
slap sit tag i horisonten
og sejled rund og fri
på en brandsort himmel
skødesløst draperet
i forrevne laser
af en sky.

Granen suser
med lyd af fjærnt hav.
Ugleskrig
sprænger lyden
som stimænds dystre signaler.
En enlig birk
rækker sit bladløse grennet
mod månelyset.

Var dig du nattens gule sejler
hør uglens signal
altfor rund og rolig
styrer du i birkens drone.

skrevet den 28/03/12 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys