Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Et kæmpe dåbsgilde

Det var så vildt og lyksaligt, at hårdt fejrede Peter Laugesen ved Hvedekornsoplæsningen tirsdag aften foruden sin hidsige Medea-digtserie på 1 øjebliks varsel læste sin debuttekst fra Hvedekorn 4, 1962, op for ALLERførste gang og oplæste den så syngende smukt – og at de øvrige oplæsere, nævenyttige Nanna Kornelia, bidske Bue, sabelraslende Sara , listige Line, tindrende Tine, ikke lod sig kue af dette genuine sensationsmageri, men læste ukueligt klart og autoritativt op som sig selv. Dette er debutteksten, der paradoksalt nok – for sig selv og hele det umådelige, kommende forfatterskab – hedder:

Prosa

Mig os saa Lukas og Johannes Vi ville sammen gennem kløvermarken gaa. Et kæmpe daabsgilde
( en midaldrende hvidhaaret amerikansk homosexuel i en greyhoundbus paa bagsædet ternet skjorte grønne nye sommerbusker blaaternede sokker gule solbriller til forstrækning (forstærkning)  af sollyset kommentator med nescaffe)
Han ligner en skaldet rynket professor ny Aksel Sxchiøtz plade paa grammofonen
(en tysker med træben ingen karameller til tante P tante Brun tante Grøn og tante Lilla standser vender om og følger efter tidens tomme ølvogn all is vanity)
Fireaarig læser selv avisen ny ble paa morgenmaden mor uden hænder (græsplæne og stort hus dumme grin i lukkede vinduer følg skilt til aaen og bemærk vittigheden MISSISIPI paa bagsiden der staar herrer paa døren men du kan godt gaa ind alligevel alt er trods alt ikke trosser og torsoer)
Endnu en aflysning paa grund af vejret spreder den ikke? luk for vandet for helvede! vande i regnvejr !
(revalideringsprogram miles davis portugiser i olie smaa sorte paa alderdomshjem og torskerogn nej jeg er ikke medlem jeg er pessefuld flyt telefonen flyt den telefon før champignons vokser ud af mine fødder saa jeg dumper til session og oversvømmer marken ondskabsfuldt sennepsmarken den store ensomme undulat) Historisk firkort Miss Ouri og Mr Ippi
( 80 procent mentalitet o/O en rocksangers tabte ansigt øjne som punktummer paa bagsiden af stenciler)
Nedenunder  afgøres  havfugleproletariatets  skæbne  af havfuglearistokrater ovenfor er himlen altid blaa svar udbedes side
(you give the blues to the neighbor next door)

Mig og saa Lukas og Johanneees Vi ville sammen gennem kløvermarken gaa Et kæmpedaabsgilde
Nicomorderen paa fri fod udenfor vaabenhusene spredt i hyggelig fælles krampe over bakken gammel regel siger alt om hvilken vej vaabenhuse normalt vender Stakken af rationeringsmærker i hjørnerne af lejligheden fælles anstrengelse for at overdøve navlestrengenes orkester drukne tvivlen i cikoriekaffe drømme pubertetsdrømme i dukkevogne om bananer lad os samles i en bøn til Josephine Baker
en daabsgave til den potente far Marlene Dietrich og Rosemary Clooney he’s too old to cut the mustard any more
en ddabsgave til den døbte Saxos Danmarkshistorie i tretten gule bind med Jesus i brunligt sort paa Jellingestenen udenpaa lændeklæde og vilde øjne
Næh du jeg har jo kone og børn Jeg forstaar
Men Mig og saa Lukas og Johannes vi ville sammen over kløvermarken gaa
(han ligner em skaldet professor his hair didn’t belong to him han er kort sagt for gammel til at skære mere i sennepen) og hvad vi fandt det var ikke smaating for fanden oscar to stk og vi kom op og slaas
Et enormt kæmpedaabsgilde Nu har jeg samlet skod til dig i maanedsvis var det ikke paa tide jeg fik en kop sukkerroer til mit manglende flødeskæg Kære venner vi beklager stearinens kvalitet er man uldjyde ellers svensker vi er allesammen mensker
Er solen gaaet ned Saa har vi glemt flaget Hvor længe maa en vimpel sidde oppe
Fandt I nogen firkløvere haaaaaaaaah
Mig og saa Luka og Johaanneeæs Vi ville sammen sammen gennem kløvermarken gaa Og mens vi gik der i det grønne Saa vi to kvinder og de havde intet paa
Stort daabsgilde datoparkering generatorsmøg i krogen

skrevet den 09/03/12 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys