Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Sangdigteren Nikolaj

Man bliver så glad, når der er mærkbar, egensindig poesi i en sangtekst, især i en dansk sangtekst, for det er jo automatisk god propaganda for poesien og dermed for Hvedekorn: Hør, ord kan snurre fint og sært, prøv liiige at undersøge det fænomen nærmere, der er helt tiddskrift er viet den slags manøvrer, tjek det ud pronto. Som nu fx Nikolaj Nørlunds nye plade Alt sammen, lige nu, hvis på samme tid skæve og og sirlige og mundrette tekster, det er en stor fornøjelse at læse efter i sømmene i cd’ens såkaldte booklet:

Hemmeligheder

Og den sang som du nynner
Timer i streg
Og den drink som jeg fortynder
Kun for dig

Og den duft af basilikum
Tar din opmærksomhed
Du lander et andet sted

Og når du dér fra dit frirum
Hører børnene grine
Du griner med børnene
Hvisker dem stille
En hemmelighed

Det humør du har
Er smitsomt og smukt
Selv når du viser mig de kjoler
Du aldrig fik brugt

Og når du sir du ska videre
Forstår jeg dig bedre
Forstår jeg lidt mere

Og du sir “kom, vi ser fremad”
Og børnene synger
Vi synger med børnene
Vi deler lidt is og en hemmelighed

- Så god en poesi- og Hvedekornsdefinition som nogen:
Vi deler lidt is og en hemmelighed (og vi synger med børnene)

skrevet den 03/03/12 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys