Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Tillykke til Hvedekornsdebutanten Klaus så godt som 60 år senere

Klaus Rifbjerg, f. 15. december 1931, debuterede i Hvedekorn 3, 1952, første årgang under det nye navn (der afløste Vild Hvede), med to digte; poesiredaktøren hed Halfdan Rasmussen og han kunne nok få øje på et kraftalent, når det forsigtigt glimtede frem, her det ene af de to debutdigte:

Silkehaler

Bag mine øjenvipper
falder hundred nattestjerner nu.
På sengekanten, katteensomt,
strømpen over knæet sidder du.

De lette morgendrømme
sitrer mønstre på din nøgne ryg.
Hør pige, dagen summer i dig
som et nyfødt myg.

Se vores morgenhave
hvor de sølvblå Silkehaler går.
Det blir et sneår sikkert,
vores allerførste år.

Senere skrev han noget mere skrift, mildest talt, og i dag fylder han 80 år, tillykke til ikke mindst poesien!

skrevet den 15/12/11 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys