Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Konsonanter klinger kraftedeme cool

Jeg havde læst op af Morten Søkildes vokal-monomane Landskaber (et digt kun med o og u og e) for fynske efterskolelærere, og i pausen spurgte én af dem, om der var digtere, der var lige så monomane med konsonanter.  Det kunne jeg ikke lige komme i tanke om, indtil det slog mig, at de fleste bogstaverimende tekster (fordi der er flere konsonanter end vokaler!) bogstavrimer på konsonanter, og grunden til, at jeg ikke straks kom i tanke om bogstavrim, er jo den dårlige, at det er finere, Oulipo-fint, at være vokal-monoman end at være konsonant-monoman, fordi så bedriver man bare allitteration, og det virker til stadighed vulgært som i barnligt og selskabslegesygt og gøglergævt, hvilket jo er noget totalt fis, alle tricks gælder og er lige meget værd, hvis de bare eksekveres med talent – to store bogstavrimere fra hver sin generation, Dan Turèll og Hvedekorns egen Cecilie Lind; en af Turèlls rim&remse-samlinger havde titlen Onkel Danny’s drivende dansende dirrende dinglende daskende dryppende danske dåse-digte, og hvordan er det ikke forfærdeligt frydefuldt fregnefremkaldende fedt?

skrevet den 08/11/11 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys