Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Digteren (og jubilaren) Jørgen!

Hvedekornsdigteren (debut i nr. 4, 1961, se nedenfor) Jørgen Leth vandt sammen med Rolf Sørensen sølle 5000 kr. i Hvem vil være millionær mandag aften, men hvad uendeligt meget vigtigere er, så udgav han forrige mandag en ny, fantastisk tjekket og følsom og liderlig og MORSOM og jo altså bare Lethsk digtsamling betitlet Hvad er det nu det hedder; nogle af de allerbedste (og følsomste og morsomste) digte handler bare om at GÅ og ikke gide at GÅ, som er noget (ikke-noget) som jeg sgu ikke tror andre end Leth kan skrive prima poesi om, se selv:

GÅ EN TUR

Hun siger jeg skal gå en tur
gå en tur
Men det vil jeg ikke
Jeg vil ikke gå en tur
ikke gå en tur

Jeg vil sidde og kigge
Det er det jeg kan
Det er det jeg gider
Det er det jeg vil
Så en dag falder jeg ned
fra stolen
ned fra stolen
ned fra stolen
og ligger på gulvet
Så bliver jeg bare
liggende der
liggende der

Det giver god mening
Det er det jeg har lyst til
Gider ikke gå
Gider ikke stå
Gider ikke sidde
Vil hellere se mine hænder
Bøje dem, strække dem
Dreje mit hoved en lille smule
Nakken er lidt stiv
Det er min gymnastik
min gymnastik
min gymnastik

Kigger ud i luften
Haven fuld af grønne planter
palmer, stier, græs
sprækker i cementen
Det er det jeg kan se
det jeg kan se
det jeg kan se

Hun siger jeg skal gå en tur
gå en tur
gå en tur
Det er godt for mig
godt for mig
Hovedet får det bedre
Kroppen får det bedre
Ilt til hjernen

Måske, siger jeg
måske
Men jeg gider ikke
Jeg vil hellere
falde ned på gulvet
ligger der
ligger der
Lukke mine øjne
lukke mine øjne
lukke dem

Jørgen Leth har 50 års jubilæum som digter dette efterår, eftersom han debuterede i Hvedekorn nr. 4, 1961, med to glimrende digte, som han begge læste op til Hvedekornsoplæsningen 15. august (og undrede sig over, kvaliteten taget i betragtning, ikke var inkluderet i debutsamlingen Gult lys fra året efter); her er det ene ur-digt, noget mindre poetisk nøgternt – og Lethsk! – end det nye digt, men sgu da absolut talentfuldt:

Hastig aften

Der er fugl i hendes øjne,
sværme af fugle, satans til
skrighalse, og tøjsnore i
hendes tænder, som man er
helt spærret inde af.
En tone klirrer, antydet,
ventende på tilstødte
kærtegn men nej.
Man sidder og har hendes
alvor i lommen og får
fedtede fingre af den.
Hjertets telefonboks
har rustne døre, som
bare rives op i takt
med minutternes fåmælte
scoring. Og hugges i.
Knirkende orgasme.

Men udenfor sidder længslen
fastklinet i en taxas
parkeringslys.

skrevet den 18/10/11 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys