Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Pristale 2011

Tale ved uddelingen af prisen som Årets Skovhuslyriker 2011 til Alexander Vesterlund i Skovhuset i Værløse søndag 18. september 2011

At sidde på Falkoner Allé i en avis på himle

Af Lars Bukdahl

Sådan her lyder det mest fortryllende og renfærdigt finurlige digt i Årets Skovhuslyriker 2011 Alexander Vesterlunds debutbidrag til dobbeltnummeret Hvedekorn 3/4, 2010, IKKE:
”der er en café/ på falkoner allé/ hvor man kan sidde/ og spise omelet// og en avis/ man kan sidde/ og læse i/ med en kop kaffe// en eftermiddag/ mens jeg sidder der/ er himlen/ blå
Hvis det lød sådan, havde jeg givetvis beundret frækheden i enkelheden, men helt sikkert ikke fundet den skarp nok, og måske set med anderledes skepsis på de øvrige, cool koketterier i den tilsendte bunke. Men nu lyder digtet faktisk sådan her, med nøjagtig de samme ord og linjer:
”der er en café / hvor man kan sidde/ på falkoner allé/ og spise omelet// og en avis/ kan man sidde/ med en kop kaffe/ og læse i// en eftermiddag/ er himlen/ mens jeg sidder der/ blå”

Tre små, underliggørende forskydninger af den naturlige ord- eller rettere linjestilling, fra det første citerede, kedelige digt, gør poesien: Linje 2 og 3 i første strofe bytter plads, linje 3 og 4 i anden strofe og linje 2 og 3 i tredje strofe og voila! er digterjegets trivielle sidden på café på spring til et surreelt og kosmisk sceneri, hvor han på samme tid sidder ude Falkoner Allé og spiser omelet og sidder i en avis med en kop kaffe og sidder på himlen, mens den er blå.

Ikke underligt, at jeg nævner Jens August Schade i mit ja tak til fire af digtene i bunken (hvor jeg ikke har opdaget at Alexander selvfølgelig hedder Alexander med X):
”Kære Aleksander Vesterlund/   Undskyld det sene svar og tak for digtene til hvedekorn, som jeg sgu blev GLAD for. Du er bedst i de klarest og elementærest rundtossede digte, de mest Lethsk Schadeske , dvs. de ikke-metaficerede, ikke-digter-tilegnede (digtertilegnelser er og bliver en farlig – næsegrus koket – genre). Jeg vil meget gerne til Hvedekorn 2, 2010, eller 3/4, 2010/ Mange hilsner”
Udødeligt optræder jo det digt i Schades anden digtsamling Hjerte-Bogen, 1930, der lige præcis hedder Paa Café og som bekendt slutter sådan her: ”Hun stiger op i Luften,/ og jeg med,/ vi finder hinanden/ dér over Bordene./ Og til Drøn og Klapsalver/ over Sangens Mirakel/ vikler vi os om hinanden/ og karussellerer ud af Caféen.”

Der er ikke noget dig i Alexanders café-digt, men det er der til sød overlod i andre af de 12 digte, som hans debutbidrag, efter endnu en mail-ladning, kom op på, og fx det, hvor dyner umærkeligt bliver et hav (og hvorfra jeg stjal kærneordet ”rundtosset” til mit svarbrev):
”Under dyner/ ligger vi så/ sunkne som/ skibe drukner/ i lyset fra månen/ og regnen/ i vinden/ falder og danner/ ringe så rundtossede/ at vi bliver/ helt gamle/ og forsvinder/ i vandet”

Jeg kaldte Alexanders digte for lethsk schadeske som i jørgen lethsk jens august schadeske, pga. af den unikke kombination af ordpåholden klarhed og rundtosset sødme; man kunne også med henvisning til de to amerikanske digtere William Carlos Williams og e.e. cummings kalde dem williamsk cummingske. Café-digtet er en perfekt combo, dyne-digtet er primært schadesk (bortset fra at alle digtene er gennemgribende versterlundske), mens dette lille, nøgterne credo er primært lethsk (bortset fra …):
”jeg har glemt/ hvad jeg kom/ for at tænke// er træt/ af tanken/ om noget// jeg er her/ som jeg er/ andre steder// vil bare se/ at jeg/ kan ske”

Ingen tvivl om, at Alexander sker, betydeligt tydeligt og uigennemskydeligt forskydeligt. Jeg og læserne har stadig hans andet Hvedekornsbidrag til gode; i mellemtiden har han, hvilket er betænkeligt, men i orden, bidraget til Hvedekorns konkurrent på nettet, slagtryk.dk, og, hvilket er i orden, men betænkeligt, oprettet sin egen eksklusive, poetiske blog, der selvfølgelig hedder vestibulen og hvorpå han 4. august 2011 publicerede dette perfekte digt, som jeg selv med signatur-lukkede øjne umiddelbart genkender som umiskendeligt gesvindt charmant alexandersk:
”Jeg hører en bil/ snegle sig/ gennem et øre/ som er mit/ oppe i hovedet/ forsvinder vi/ i lyse nætter.”

Tillykke med at du udenfor dit hoved sidder her og sidder med penge og ære som Årets Skovhuslyriker, Alexander den i al beskedenhed Store!

skrevet den 07/06/10 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys