Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Kirsten Hammann siger aldrig aldrig!

I et interview med Hvedekornsdebutant 1988 Kirsten Hammann, som vistnok lige har udgivet en roman, det følger vi ikke så meget med i her på bladet, i lørdagens Information:

Du har skrevet én vidunderlig digtsamling [TRUE THAT Hvedered.], men ikke flere. Kunne du ikke skrive digte igen?

Tak! Men det tror jeg desværre ikke. Jeg er blevet afhængig af mange ord og det store format. Men man skal aldrig sige aldrig. Fra jeg begyndte at skrive alvorligt som 20-årig, og til jeg debuterede med Mellem tænderne som 27-årig, havde jeg kun skrevet digte og vidste bare, at jeg aldrig ville komme til at skrive prosa. Året efter udgav jeg romanen Vera Winkelvir. Så godt kendte jeg mig selv, ha-ha. Jeg har udgivet Bruger De ord i kaffen? i 2001, hvoraf den ene del faktisk er smækfyldt med digte. Så nogle er det da blevet til siden debuten.

Tak for den besværgelse! Jeg sender snart et postkort til Kirsten! Her er et af hendes krattende talenfulde debutdigte fra nr. 3, 1988:

Jeg bøjer mig og tørklædets
sorte
krage
falder
forover
min
skulder

Hvæser: Du må ikke lyve!

Hvæser og
falder
forover
mine hænder som vasker sig.

skrevet den 28/08/11 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys