Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Lund & Lind + extra Cecilie

På Hvedekornsdigter Knud Steffen Nielsens blog af samme navn har Hvedekornsdigter Søren Sixten Lindskov Lund et lille, minutiøst interview med Hvedekornsdigter (i en blogpost nedenfor kaldet Mr. Hvedekorn) Flemming Lund. Bl.a, spørger Søren til forlagenes rådvildhed overfor Flemmings fræsende raptusser:

Jeg synes sgu også, at det er for ringe, hø hø, men jeg passer aldrig ind i forlagenes “profil”, hvad end dette vil sige. Men jeg øjner nu en lysning for den videre Flemmingfærd; mine arbejder vil komme ud, på den ene eller anden måde. Håbet om læsere er i virkeligheden stærkere end håbet om frelse. Digtning er den hårdeste sport, jeg nogensinde har været i. Kampen slutter aldrig, der er ingen tilskuere eller medspillere, og dommerne er pisse stive på usmagelig dollarlikør. Og så sveder man enormt meget under aktionen.

Hep, hep på Lund (både den ene og den anden).

Hvedekornsdigter Cecilie Lind, der lige om lidt kan høres i Hvdekornstimen på Roskilde Festival,  bidrager nådesløst uopbyggeligt til det nye nummer af dansklærernes blad Dansk Noter med et dobbeltsplintret langdigt “Kurtisanekvalme” I og II: “Hvem vil ikke gerne være et kønt skarn for for for hvad nytter andet at være vågen”. Mødt med kravet om at “præsentere” sin poesi, går Cecilie lige i struben med en springsk knudret poetik:

Behov for introduktion – Og hej jeg nejer

Tekstilgang:

Lysten der driver værket (fortærsket)
Værket der driver lysten.
Lyst læses ind og lede leger med, lader indskrive forhutlede hæse skræp ( for fugle fascinerer). Præcis en tekstligt formuleret (/komponeret) melodi.
I det hele taget: Dunkel delirisk dramatisering (af hvad (det) ved jeg, men hvem ved det, ved jeg ikke).
Nødvendige ord der gror, er ganske gyldig grund til skriftlig skudsalve. Det morer mig at hærde balsameret blødesværte – at bryde op og ind i ellers etablerede udtryk. Sprogsprængt pryd. Kitsch er klart cool i varsomt doserede mængder. Længder af sammensatte ord – på hinanden muterede meninger – og åh bogstavrim pirrer pænt for meget. Det er vist klichékulret kærlighed til sprogrytmegrundklang.
Intenderede patetiske pointer kærligt særligt og ærligt indspundet, men – men!: spydig? Nej! Dog derimod dydigt drabsforsøg på alvorsvulgær gængshed. Meningsmakaber kynisme kræver blot blide indblik i ublu barrikaderinger.
Man skriver, og man er nøgen, og man er øjne for store til et sted – i stedet et stødt ævlebarn i udbrud. Man klæder sig vel på og af på samme tid.
Og det er vel selvsagt selvisk slitage, men i sidste ende altid alt andet end det, det handler om, det handler om.
Det er nok det. Det er nok den basale syge sarte sitren der kribler ud og manifesterer sig i eksempelvis her trykte tekst.

kærligst Cecilie

Norge har i flere år haft deres egen digtende Cecilie, Cecilie Løveid, som Gitte Broeng har oversat en vild suite digte af i det nye nummer 87 af Den Blå Port, bl.a. dette:

MORFIN & VINGER

Nogle gange
forveksler hun lys og vand
Nogle gange forveksler hun
tørst og kærlighed
Morfin og vinger
har hun ikke
noget problem med
Begge folder sig pænt
og lystent ud.

skrevet den 25/06/11 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys