Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Kære lille Pia & oplæsningsros

Storartet Hvedekornsoplæsning i mandags i Rosinantes nye festlokaler, der når man, som jeg og oplæserne gjorde, står med ryggen mod Kultorvet, forsvinder punket svimlende ned mod køkkenets forsvindingspunkt: Grumme Graakjær, knaldsjove Knutzon, malmfulde Munk, stæsende Sternberg, nye Nymo – og så surprise-vikaren for Pia Juul, Jens Blendstrup, der rørende og bævrende afsang en fødselsdagssang for Pia, fordi det var hendes fødselsdag nemlig, hvorpå han med egen røst iklædt urealistisk krøllet paryk oplæste PJ’s centrale, onkel-tematiserende bidrag til Hvedekorn. Her er, eksklusivt for hvedekorn.dk, fødselsdagssangen (på (en måde på) melodien “Kære lille mormor”):

Kære lille pia, kære lille pia du skulle jo ha været her i dag

Men det kom du ikke nej det kom du ikke

Derfor står jeg her i stedet nu

Til hvedekorn komsammen.

Og vi er jo mange

Som er taget til fange (her i denne dejlige bygning)

Og jeg har fået at vide at du har fødselsdag

Så kære lille pia kære lille pia det er meget spændende

Egentlig ved jeg ikke hvad jeg her skal sige

Men det kommer nok alligevel

For det er jo noget som poeter kan ja, sige ting der bør siges ja

Så kære lille pia kære lille pia

Tillykke med din fødselsdag

Du har lavet meget

Skrevet flere gode bøger, senest den om radioteatret

Du har en særlig evne til at tale dæmpet

Det kunne visse af os andre lære af

Men det er for sent nu

For jeg har rodet mig ud i en sang ja

Og den er af helvede til

Jeg har sendt den ind til hvedekorn under dæknavnet Jørgen Thorgaard, men bukdahl vil ikke ha den

Og nu vil han anmelde mig ondskabsfuldt og monomant

Men så vil jeg mig jo hævne tage et lagen på og opsøge ham med noget vand

Så kære lille pia kære lille pia

Hej fra mig og hvedekorn og tillykke med din fødselsdag

- Her er to Facebook-links til smukke billeder (inkl. paryk) fra begivenheden: det ene link & det andet link.

skrevet den 02/06/11 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys