Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Jeg hader og elsker pludselige digte

Jeg hader pludselige digte, der er planlagt pludselige digte, der skal give et skud poesi midt  i hverdagen, midt i bussen, midt i toget, midt i hvad som helst ANDET end poesi. Jeg elsker pludselige digte, der er tilfældigt pludselige digte, som man bare falder over helt af sig selv, som nu fx i dag, hvor det gulnede klip med Torben Brostrøms Inf-anmeldelse i Poul Borums udgave (købt ved hollandsk udsalg) af Dorrit Willumsens digtsamling Umage par, 1983, inkluderer en skidegod eller snarere -fed digtserie af Hvedekornsdigteren (debut i nr. 4, 1966) Henning Mortensen (som Borum bevidst har klippet med jo så, og som vistnok ikke er bog-opsamlet, men jeg har ikke kontrolleret), nemlig denne:

Digte skidt på fortovet

1.
Nu da vi skal skyde hinanden,
vælger jeg at skyde først.
Jeg skyder. Du dør.
Jeg æder dig.
Jeg æder mig så fed,
at din kugle alligevel ikke
kunne have nået
mit hjerte.

2.
Han har aldrig ønsket
at æde sig ihjel.
Kan han blot få ro til at fylde sig,
så afstanden mellem ham og grænsen
til bevidstløshed på grund af forstoppelse
kan tilbagelægges
af en indtørret skovsnegl
på mindre end to minutter.
Er han måske den,
der vil kaldes ekstremist?

3.
Hvor kulsyren klinger sprødt i glassene, Pusser,
er der dejligt, dejligt solbeskinnet.
Her foræder kærligheden sig en lille smule,
men tilbage er så en rest af begærlighed.

Al ufordækt sensualisme har sine minutter, Pusser,
hvor kulsyren klinger sprødt i glassene.
Herligt, herligt, herligt frit og rigt. Buketter
af skygger arrangeres til lysets ære.

4.
I det land, hvor jeg bor,
har frikadellerne øjne.
De kan få kørekort,
og de laver børn,
frikadellebørn.
Ofte fester frikadellerne.
De fester sammen med
kålhoveder og hundelorte.
Thi i det land, hvor jeg bor,
har hundelortene to ben.
Dem har de lært at danse med.

5.
Vi er på en stjerne
fyldt med borde og stole.

Undertiden hænder det,
at jeg vinker ud i det
tomme rum.
Tjener! råber jeg.
Skænk mig et ukendt
element!

6.
Den dag kan vel komme,
hvor jeg skriver digtet i min hånd.
Sikken lussing du får.
Den kan du læse i spejlet.

- Pegasus er en kindhest! Hil de tilfældigt pludselige digte!

skrevet den 06/04/11 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys