Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Læs alt med imperativ!

Interviews med og digte af Hvedekornsdebutanterne Søren Emil Alstrup og Johannes Fogtmann i Testklubben på dr.dk. Dette er Søren Emils svar på spørgsmålet: “Hvilket særlige temaer eller dilemmaer optager dig?”:

For tiden er jeg ret optaget af triviallitteratur; Noir, vampyrisme og knaldromaner. Og ikke-litteratur som fx de små tekster, der står på mælkekartonerne, men som alligevel fortæller en lille historie om en ko og landmand. Jeg kan også godt lide anvisningstekster fra brugsvejledninger og lignende. Alt med imperativ. Jeg er ret optaget af det banale, skabelonagtige og stereotypiske, som er til stede alle vegne i den daglige kommunikation og retorik. Hvordan ville vi kommunikere, hvis vi hele tiden klichéstøvsugede vores sætninger? Måske ville vi kun tale i digte?

Og her (noget af) Johannes’ svar:

Hvad der optager mig, er vel egentlig bare at blive ved med at lære at skrive. At blive ved med at lære at læse. At blive ved med at opdage sproget og se ordene og aldrig holde op. Jeg vil gerne gennem mine digte udforske og udtrykke noget, der på en gang er en kærlighedserklæring til ord og en terrorhandling mod sproget. Jo mere jeg tænker over det, tror jeg, at de to ting er en og den samme.

Og mon ikke han har ret? Eller med en imperativ: Giv ham ret!

skrevet den 29/03/11 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys