Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Fingre i blad!

Jeg troede først, at der kom blade på mandag, men da jeg kom hjem fra avisen og havde afleveret min nedbrudte cykel hos cykelmanden ca. 15:05, var der mail fra Rosinante, der meddelte at blade var i hus, nå, nå, tænkte jeg, jeg kan sagtens vente til på mandag, herregud, men da jeg gik ned i Irma for at købe ind, kunne jeg godt mærke på mit galoperende redaktørhjerte, at jeg IKKE kunne vente til på mandag, så jeg ringede til forlaget og spurgte, hvor længe de holdt døren åben, allersenest til klokken 16.00, og nu var klokken 15:25, og jeg havde ingen cykel, så jeg hyrede straks en taxa og fløj ned til Købemagergade, hvor to trofaste Hvedekornsdigtere, Lea og Rolf, stod ved fodgængerovergangen, jeg tilråbte dem i forbifarten, at jeg skulle hente nyt nummer og ville de venligst blive stående og  boksede mig videre gennem menneskemængden og halsede op ad trappen til forlaget og greb den bugnende post og 10 MEGET MEGET SMUKKE EKSEMPLARER AF NR: 1, 2011, MED LEA PORSAGERS COOL NEGATIVEMAN + GERTRUDE STEIN COVER og susede ned ad trappen og op ad Købemagergade og hen til fodgængerovergangen, hvor Lea og Rolf ikke længere stod, selvom jeg havde blade til dem, og videre med mig, nu i mere adstadigt tempo, ned til s-togene og  ét stop frem til Vesterport, og hele tiden ønskede jeg, at der var en eller anden, jeg kunne forære et blad til, og selvfølgelig burde jeg bare har valgt en tilfældig person, eller i det mindste ham den rødhårede og -skæggede, der hilste på mig ved Imperial, og som jeg ikke umiddelbart genkendte, men jeg ville gerne være sikker på, at bladet kom i hænder, der ville påskønne det, heldigvis var næste stop, efter lige at have været hjemme og vende, reception for Hvedekornsdigteren Lone Hørslevs nye, stabilt glædelige roman Sorg og camping, der fandt sted i digterens lejlighed lige skråt overfor, og så fik Lone et nummer og jeg et glas med hvidvinspunch, pyh og yeah …

skrevet den 19/03/11 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys