Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Et fiktivt afslagsbrev (under vidt forskellige, men lige minderige måner)

Søren Ulrik Thomsen
Bartholinsgade 15, 4. tv.
1356 København K

marts 2011

Kære Søren Ulrik Thomsen

Tak for digtene til Hvedekorn, som jeg desværre må takke  nej til.
Du skriver en alt for sirligt tryg, næsten indolent traditionel centrallyrik; en slags easy listening-udgave af den (over)modne Søren Ulrik Thomsen, som du tydeligvis har forlæst dig på, men ikke orker at hverken karikere eller konkurrere med, derfor reproducerer du bare anonymt og neutralt hans uekstremeste inkarnation i Det værste og det bedste: lunt retoriske besværgelser (gerne med sentimental meta-appel) af dødelighed og henrundet fortid  pådrysset  en beskeden mængde banalt/kitschet (gerne meta)billedsprog.
Der er flere gode ansatser til en konkret enkelhed og og en enkel konkretion, men næsten hver gang underløbes de af undertekstende metaforik og aforistik og andet strik. Som her i det allersidste digt:

Radioen har fanget en fjern station
hvor et kor af børn
på et sprog som må være russisk
læser noget som må være poesi
og kunne lyde som en en oversættelse
af digtet jeg altid har drømt om at skrive.

Det er jo en enormt skarpttegnet iagttagelse I SIG SELV med den fjerne radiostation med et kor af børn der oplæser vistnok russisk poesi, så hvorfor i alverden skal de to sidste linjers fade, abstrakte meta-sammenligning tilføjes!? For at sikre sig, at det for både digteren og læseren lyder som ægte, lurmærket poesi? Men det er at røvrende de små, russiske, digtreciterende børn i radioen, er det.
Jeg vil foreslå dig, som hjælp og inspiration til én gang for alle at få punkteret den slunkne poetiske varmluftsballon, du er indespærret i, at læse nogle af tidens radikaleste og egensindigste yngre digtere, folk som Ursula Andkjær Olsen, Lars Skinnebach, Rasmus Nikolajsen, der hælder grus i maskineriet (de ved nemlig at også en ballon er en maskine …), ikke for at få smykkesten ud i den anden ende, men for at frisætte tandhjulene.

Mange hilsner

Lars Bukdahl
redaktør af Hvedekorn

skrevet den 19/03/11 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys