Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Pristale 2009


Tale ved uddelingen af prisen som Årets Skovhuslyriker 2009 til Sigurd Buch Kristensen i Skovhuset i Værløse søndag 27. september

Aber lægger æg

Af Lars Bukdahl

Et velfortjent tillykke til prismodtageren fra den gamle redaktør, som tilbage i februar 2008, da han var splinterny i embedet, blev stjerneglad for at læse Sigurd Buch Kristensens sirligt opsatte debutdigte. De er ikke noget bedre – for en redaktør, en anmelder, en læser bare – end at øjne sig sikker på et nyt talent umiddelbart. Dette er det første afsnit i Sigurds digtsuite ”At der er sprog i træerne interesserer ikke mig”, bragt i Hvedekorn nr. 1, 2008, lige efter Torben Brostrøms manifest for en evig poesi; Brostrøm, født 1927, Sigurd, født 1988:
”Træerne hører ikke hjemme i digtet siger du/ naturen er sin egen – en gren/ der slår mod ruden i dine drømme fx/ Søen er frosset til og ænderne kan ikke finde hjem/ gennem plantagen/ hvor æblerne rådner/ Prøv og hør engang/ */ I mine drømmer er søerne frosset til/ Klokken er over syv om morgenen/ og der må ikke være træer i mine digte/ Men først senere på dagen får du ringet/ At bogen brænder er en løgn men tilflugt i flammerne/ kan der ikke være tale om -/ fuglene i sivene i søen -/ dine dansende sko inde mellem træerne/ på Frederiksberg Allé og vinden/ Jeg giver øl/ til alle og enhver”
Det umiddelbart talentmærkbare ligger i både de kokette, men adrætte spring mellem linjerne, deres stemme- og betydningsrum(klang) – hvor er vi egentlig hvornår? ved en sø nær en plantage, ved søerne i København, ved drømte søer det ene eller det andet sted, på Frederiksberg Allé? og hvad er det vi skal prøve at høre engang: de vildfarne ænders desperate rap eller æblernes rådnen? – og de enkelte, skiftevis højtravende og fyndige og sjove og helt enkle og åndssvagt patetiske linjer: ”ænderne kan ikke finde hjem” overfor ”at bogen brænder er en løgn” overfor ”dine dansende sko inde mellem træerne” overfor ”jeg giver øl/ til alle og enhver”; i løbet af få øjeblikke når læseren at blive trist over ænderne, grublende på bogbrændingen, svimmel af danseskoene og overstadig ved ølgivningen – altafgørende selvfølgelig, for gestussens poesi, at det ikke er til alle bare, men alle og enhver, øl kastes i grams.
Allerede i marts tilsendte Sigurd redaktionen endnu en buket digte, som jeg forholdsvis prompte takkede ja til, men som han lige så forholdsvis prompte trak tilbage, fordi hans ”udvikling har været for ”hurtig”, især min opfattelse af hvad-digte-er-og-kan-være har flyttet sig.” Hvilket naturligvis gjorde mig så temmelig bitter: Hvad bilder spiren sig ind? Hvor speedwayhurtigt egentlig går udviklingen, når man er tyve år ung? Nå ja, den går vist faktisk nøjagtigt SÅ speedwayhurtigt! Jeg kan huske, jeg kort efter mødte Sigurd på Værnedamsvej og i et truende tonefald lod ham forstå, at han skyldte mig digte! Den gæld har han endnu ikke betalt; derfor ser jeg ingen vej udenom at citere et tilbagekaldt og kun måske (selv)ironisk dobbeltdigt:
***/ kvinder skriver ikke digte// de skriver ord som fasan/ sommerfugl/ viagra// og kalder det digte// ***/ jeg kalder dette/ digt// blod/ tårer/ blod”.
Hvilket bliver en meget præcis opsummering nemlig af bunkerne med afviste kvindelige Hvedekornsbidrag og afviste mandlige henholdsvis!
Ud over et bidrag til Den Blå Port, hvor porten åbenbart fangede, har Sigurd væsentligst ytret sig kollektivt – med et forlag, 28/6, drevet sammen med Martin Johs. Møller og Rasmus Graff i nøjagtigt et år, en blog-opsamling, de helvedes lambier ødelægger mine sandheder, skrevet med samme Møller og samme Graff, en skriftrulle, Han har sit eget to kørende, skrevet med samme Møller, en lyrisk by-revy opført med samme Møller og Mads L. Mygind ved Hvedekornsfesten i april 2008 (trykt i Hvedekorn 4, 2009).

Og ikke uden nervøsitet har jeg set til eller forsøgt at se til fra sidelinjen, for jo umuligt at vide, hvilke dødsdromer speedwaykøreren ville geråde ud i! Men for helvede! Da Sigurd tidligere på måneden præsenterede sig i Forfatterskolens Afgangsantologi var det med prosa, og ikke bare prosa, og ikke bare glimrende indædt og intens prosa, men indædt og intens prosa med glimt af KRIMI! Prosa som sådan er ikke tilladt for talentfulde Hvedekornsdebutanter, krimi er STRENGT forbudt i anden potens. Heldigvis fik jeg den anden dag klikket mig ind på Sigurds blog, hvor der blandt mange glimrende, både prosaiske og poetiske citater pludselig står ”Aber lægger æg” – og det læser jeg som et kodet budskab til Hvedekorns redaktør og læsere: Prosaen er kun en fase, aber lægger æg! Tillykkeligvis!

skrevet den 07/06/10 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys