Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Digteren Mads!

(ihærdigt opsamlende nærmer vi os dette digtsamlingsudgivende nu)

I februar udkom Hvedekornsdigteren (debut i nr. 1, 2007) Mads Myginds debutsamling (efterårets iltre-poesi-pamflet Tilbage er et sart pulver tæller (åbenbart) ikke helt) Før vi har set os omkring. Her er et uddrag fra redaktørens noter til en Kritikersalon om Myginds bog og Søren Ulrik Thomsens Rystet spejl i Århus Kunstbygning for et par uger siden:

flosset/forbumlet
slacker-centrallyrik
neo-tauto-naivisme
små – sammenkrøllede
omkringspringende
eks. situationer
ekko-åbnende ordspils-hængsler
midterdelen væren-fortumling/ begejstring
VIA tauto-ekko-gent-
insisteren ordspils-blinkende
sammen/ud/klappelighed konkret stedthed
peppet op med reality-tvivl, kulisser
tekst-spilfærdighed
adræt NONCHALANCE
flere steder; gåen på stedet
(Jørgen Leth: Lykken i ingenmandsland, Jeg bevæger min hånd -

- og her er det sidste af de tre brandoriginale langdigte i midterdelen:

JEG HAR DET FINT MED AT HAVE DET FINT MED OMSTÆNDIGHEDERNE
MENER JEG DAGENES FORFALD
DE LØSE ENDER ER ENDELØSE
VERDEN ER BETÆNDT
DIGTET ER BETÆNDT
IKKE FOR AT SAMMENLIGNE
MEN NOGEN SKRÆLLER EN MIKROFON SOM MAN SKRÆLLER EN BANAN
ER DET MULIGT AT AT
FØLE SIG OVENPÅ I ET KÆLDERVÆRELSE, I DAGSLYSETS RØNTGEN
TÆNDER JEG EN SMØG OG GLEMMER MIN KROP, ET KORT ØJEBLIK
STÅR JEG FORAN DIN DØR OG KNÆKKER EN NEGL OG EN NØGLE
OG SÅ FORLADER JEG STRAKS DET NARRATIVE FORLØB
SÅ ER JEG UDE PÅ DYBT VAND
MED ANKLERNE I EN SKOVSØ
SMILER EN HJORT INDFORSTÅET
JEG KASTER ET SØGENDE BLIK IND I RUMMET HVOR DU ER, HVOR ER DU
HVOR ER DU SMUK NÅR JEG SMILER TIL DIG
DET MÅ VÆRE KARMA TÆNKER JEG OG KOMMER I TANKE OM NOGET ANDET
DET ER SIMPELT NOK PÅ DEN MÅDE PÅ DEN MÅDE
ER DØGNET EN GENTAGELSE
JEG PUSTER OP PÅ SAMME MÅDE SOM JEG PUSTER MÅNEN OP
JEG ER OPPE AT KØRE JEG ER OPPE AT KØRE
MED EN FREMMED I EN BIL OG VI KØRER DEN HELT UD
VÆR ÆRLIG HVIS DU VIL VÆRE ÆRLIG, DET SIGER SIG SELV, DET SIGER DU SELV
DER ER EN AFSTUMPET LOGIK I SYNTAKSEN
DEN ER IKKE LIGEFREM LIGEFREM, NU ELLER FØR
FØR VI HAR SET OS OMKRING HAR VI SET OS OMKRING
JEG SLÅR UD MED ARMEN OG EN TAXA STOPPER EN SORT NAT
HVOR NATTEN SIMPELTHEN ER SORT
ER ALT MULIGT
OG ALT MULIGT
VI GÅR OVER VEJEN FORDI VI GÅR OVER VEJEN
PÅ DEN MÅDE BETINGER VI OS SELV
VI GÅR OVER VEJEN
OG SÅ ER DEN IKKE LÆNGERE
HVOR KOM VI FRA, BARNDOMMEN
FOLDER SIG UD SOM EN ANTOLOGI OVER DET FORBUDTE, DET FORSKUDTE
JEG HAR KENDT DIG I ÅRHUNDREDER, JEG HAR SET DIG POSERE, PASSERE
JEG ER MERE PÅ VEJ UD I KØKKENET FOR AT DRIKKE ET GLAS VAND
END JEG ER PÅ VEJ UD AF STUEN FORDI JEG ER TØRSTIG
VI HØRER MUSIK OG KIGGER PÅ HØJTALERNE
SOM OM DET VAR DER LYDEN KOM FRA
DET ER IKKE ET SPØRGSMÅL OM AFSTANDE LÆNGERE
VERDEN ER I VREDEN, SÅ VIDT JEG HUSKER JEG HUSKER
DET SNEEDE DEN MORGEN
MEN ERINDRINGEN LIGGER I MED FIKTIONEN
STOL IKKE PÅ ANDET END DET DER MANGLER
ER DET DIG ELLER MIG DER FØRER EN RASTLØS POLITIK
SOM OM VERDEN IKKE VAR PSYKO NOK I FORVEJEN
BEDER DU MIG OM NOGET JEG IKKE VED HVAD ER
OG JEG VED IKKE HVAD
JEG SKAL SIGE TIL DIN TAVSHED
DERFOR DENNE GENTAGELSE
AF NOGET SOM IKKE ER SAGT
DET ER DERFOR VI GØR OPHOLD I UTOPIEN

skrevet den 17/03/11 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys