Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

((((digteren og mentoren eske!!!!))))

Hvedekornsdigteren (debut i nr. 4, 1969 og siden en særdeles trofast bidragyder) Eske K. Mathiesen har BRODEREDE digte med i ikke næste nummer, men næste nummer igen, 2. 2o11!!! Derudover har han, foruden to hæfter i foråret og et Jorinde og Joringel-hæfte i efteråret (se listen over “Vigtig poesi 2011″ i kategorien “Læseråd” til højre”) med sin sædvanlige diskrete flid og i sædvanlig semi-hemmelighed ved årsskiftet privatudgivet et lillebitte, minitur-prægtigt hæfte betitlet Haven med de 12 digte, dette er nr. 6:

Han sidder i et hjørne
af haven blandt de himmelblå scilla,
har med et svup åbnet et glas
af Launis mairnerede Jubelsild, som
han nu prøver at få til
at bide på den krog, han har sænket
ned i glasset.
Han er stærkt mediterende, som
lystfiksere ofter. Sildene tilsyneladende
ikke mindre.

Det er en utrolig munter præcision og konkretion, Mathiesen skriver med. Som man kan lære meget af, hvilket jeg da heller ikke undlader at gøre opmnærksom på, når jeg positivt eller negativt, men forhåbentlig altid konstruktivt, svarer på breve til Hvedekorn. Og jeg oplever igen og igen, at unge og gamle digterspirer, efter eller uden mit læseråd, eksplicit (eller implicit!) erklærer sig som Eske-fans, Eskeister, senest Rasmus Lund, født 1989, debutant i nr. 3/4, 2010, og Inga Mollerup, født 1932, der for første gang har digte, heriblandt en hommage til Eske, med i næste nummer igen, selvsamme nr. 2, 2011.

Og så ankom forleden er A4-ark bare, ligesom de gamle jule- og påske- og fastelavnshilsener, Poul Borum altid aftrykte i Hvedekorn, betitlet “Det er bare en byge”, med seks (og HOV!: centrerede!?) yderligere, umanerligt perfekte digte, sikke et generøst vejrlig, han er, denne Mathiesen, også i den (lyse) forstand er han exemeplarisk:

Leder efter et stykke bark til et brev, birkebark er bedst, den
tynde lyse især. Men hvad skal jeg
skrive på den, som vinden gider tage med?
Den bringer ikke hvad som helst
omkring. Kun det letteste.

skrevet den 10/03/11 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys