Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Himmelblå af misundelse

Tillykke til ynglingen Den Blå Port med 25 års-fødselsdagen fra den 90-årige jubelolding Hvedekorn, som til gengæld har meget svært ved at finde sig i, at jubilæumsnummeret, nr. 86, 2010, (foruden fine, fine bidrag af nylige Hvedekornsbidragydere som Lars Frost, Nikolaj Zeuthen, Peter Adolphsen og Mikkel Thykier) indeholder fantastisk poesi af de gl. Hvedekornsdigtere Jørgen Sonne og Pia Juul, som på trods af flere opfordringer ikke har været til at lokke i Hvedemarken i den nuværende redaktørs regeringstid, men, men, men fantastisk poesi pulveriserer alle bitre vibrationer på stedet, her er et digt af den første forræder, J. Sonne:

PIP SHOW
Dér kommer prinsessernes stramme bag,
hvor de skøjter over våger,
mens publikummernes bifald nærer dem
med en øm hånd under.

- og her er et digt af den anden forræder (og, det er den gode undskyldning, tidligere redaktør af Den Blå Port) P. Juul:

*
Hver aften i tusmørket
overvældes jeg af storheds vanvid
Jeg husker alt
Jeg ved alt
Ud af husenes
skygger træder
meningen med alting
Det er mig der kan aflæse den
Gruset knaser
under mig på stien
En vidunderlig lyd

skrevet den 11/01/11 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys