Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Gode råd til fugledigtere (man må gerne, ligesom Filip, skrive digte om fugle)

Forhåndsnotater om lokaliteter og lign.

Man bør begive sig ud til stedet så tidligt, at man først er der lidt før solopgang. Først og fremmest noterer man i sin notesbog: navnet på lokaliteten, hvem observatørerne er, datoen, og klokkeslet for observationernes påbegyndelse. Derefter anføres, hvordan vejret er, dvs. at man  noterer vindstyrke, vindretning, skydække og eventuelt temperaturen.
Først når alle forhåndsiagttagelser er gjort, er man parat til at iagttage fuglene.

Hvad bør man iagttage vedrørende selve trækket?

For hver fugl eller fugleflok, der kommer til syne, noteres først tidspunktet for dens passage, deefter antallet af individer fulgt af fuglens eller fuglenes navn, samt til sidst deres trækretning i iagttagelsesøjeblikket. Andre bemærkelsesværdige ting ved deres flugt, såsom hvorvidt de flyver højt eller lavt, om de holder en støt kurs, eller om de nærmest flyver i zigzag, bør også med omhu noteres i notesbogen. Kommer der f.eks. en flok ryler på 4 individer forbi, noteres: Kl. 06,43 – 4 – Alm. ryle – SV – langs havstok – ca. 1 m over vandet.

Notaternes form

Sådan fortsættes opnoteringen af hver eneste fugl eller fugleflok, der passerer forbi. Kommer der fugle, man ikke kan bestemme, undlader man ikke af den grund at notere dem, men skriver blot “småfugl”, “lille vader”, “finke”, “and” eller lignende. Det er meget vigtigt at intet udelades , da man i givet fald kunne få et hele forkert billede af, hvad der er trukket forbi posten i den pågældende periode.

- fra Jeg ser på fugle, Politikens Forlag, 1959

skrevet den 30/12/10 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys