Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Superredaktør spår om 2011: jeg sætter mine penge på urban

Lars Bukdahl tror, næste år vil være domineret af jungle, Distortion og blogs.

Kære Lars Bukdahl, hvilke nye tendenser vil vi se på poesiområdet næste år?

»Jeg tror, folk generelt er meget trætte af den deep/tech house, som alle redaktører insisterer på at trykke. Ikke at der er noget vejen med et godt deephouse-digt, problemet er bare, at man ikke kan tage viben fra Berlin og flytte den ind i et halvtomt dansk tidsskrift. Dubstep’en er også godt fortærsket for københavnerne (som jo altid har så travlt med at finde nye trends og hade dem, som er over otte måneder gamle) – men det vil helt klart blive afløst af jungle. Jeg sætter til gengæld gerne mine penge på urban, som jeg synes virkelig har noget at byde på for tiden med Rasmus Nikolajsens og Martin Glaz Serups nye digtsamlinger. Begge artister viser på en gang mere kreativitet, end man ser i det meste elektroniske poesi og flere visioner end det meste indie – og så er det samtidig pop«.

Hvad vil ellers dominere poesiåret 2011?

»Nu vi er ved pop, så tror jeg desværre, det står stille – Gyldendal vil udgive de samme sikre navne og måske tage et par nye ‘interessante’ navne ind, men i det store hele vil det billede nok ikke ændre sig. Til gengæld tror jeg, at blogs og den poesi, de pusher, vil få endnu mere magt både i forhold til, hvad folk går og læser på deres iPads, og i forhold til, hvilke digtere, der kommer på festivaler og oplæsninger. Blogs har vist sig at være både kompromisløse og magtfulde, og det synes jeg er mega optur«.

- remix af interview på ibyen.dk

skrevet den 27/12/10 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys