Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Bo hr. opfandt pinligheden

Poesien kommer altid først. Den pinligheds-æstetik og bare -praktik, der med held dyrkes i komedieserier som The Office, Curb Your Enthusiasm og Klovn (filmudgaven af hvilken jeg så med stor pinlig fornøjelse i går aftes) stod første gang i fuldt flor i Hvedekornsdigteren (debut i nr. 3, 1983) Bo hr. Hansens nyklassiske 2000-digtbog knæk.idiot.eik – et pragtpinligt, knækprosaisk/bekendelseslitterært (den pinligste form overhovedet)  fragment om at være flov over at have fået digte i Hvedekorn (som Bo E. Hansen) og rive siden med sine digte ud af alle eksemplarer af bladet (ovennævnte nr. 3, 1983) på københavnske biblioteker står at læse ovre til højre under Om og for og iflg. Hvedekorn, lynlink her. Efter en lang dramatisk/filmisk pause gør Bo hr. omsider lyrisk comeback med to Rolling Stones-pladesider og et myldrende “Forsalg af ord og sætninger” i splinternye nr. 3/4, 2010. Her er et lille digt fra knæk.idiot.eik, der siger undskyld, for det hele, men i Hvedekorn er han altid allerede tilgivet, også for biblioteks-vandalismen:

1999
Undskyld
Undskyld
Jeg siger undskyld
til mine venner min familie
hvis jeg har såret jer
mine fjender
mine ord
fordi jeg har brugt jer
som jeg har brugt jer
fordi jeg har talt
som jeg har talt
skrevet
som jeg har skrevet
og levet
Det ord jeg har misbrugt mest
i min tid
er undskyld
Og kan jeg tilgives
er et grimt spørgsmål
da jeg sårlig tåler nej

skrevet den 19/12/10 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys