Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Der findes andre tidsskrifter end Hvedekorn!

Og fx Trappe Tusind, der netop er udkommet med sit femte nummer (nogensinde), hvortil flere Hvedekornsdigtere har bidraget, og ikke med det bare poesi, Iben Engelhardt Andersen, debut i nr. 1, 2008, skriver artikel om Lolita hos Nabokov og Stridsberg, Louise Rosengreen, debut i nr. 2, 2006,  skriver artikel om kvindelig amerikansk beatpoesi (som ergo findes), Julie Sten-Knudsen, debut i nr. 2, 2003, har oversat norsk arbejdsplads-kortprosa af Tina Åmodt, og så er der en hel temasektion om Mikkel Thykier, debut i nr. 2, 1995,  med to nye-gamle essayismer af Thykier selv, et multi-bidrag, inkl. en bibliografi, en kommentar til samme, en citat-revy og et fanbrev, af Hvedekornsredaktøren og poetiske hyldester til MT af Sigurd Buch Kristensen, debut i nr. 1, 2008, og Rasmus Halling Nielsen, debut i nr. 1, 2004. Alt sammen til at læse med store og blinkende øjne.

Og man kan sagtens se, hvorfor Lea Løppenthin, debut i nr. 3, 2009 og bidragyder til nr. 3/4, 2010, har oversat 4 tekster af den amerikanske digter, født 1960, Bob Hicok, de er flimrende i familie! Her er den mest Løppenthin’ske af dem:

Den nye matematik

Der er disse forestillinger om hvordan verden ville være bedre. Skyd alle anti-semitter. Gå kun med røde sokker. Jag sandhed ligesom ulven jager elg., i flok, med ubarmhjertige tænder. Få sprog til at stå op og være sådan noget som et hus, giv det vindens kraft, en storms mod til at ødelægge sig selv. Hvad vi tænker på som vildt tænker jeg på som ærligt. At gøre, ikke hvad du tænker, men hvad du er. Forskellen på at tælle ringene i et træ og at finde en plads på himmelen. En teori i retning af ulv ville være et fint supplement til rådgivningens historie. Træn rygsøjlen til at gå på alle fire. Gør kun krav på det som din urin kan nå. Find tro i tingenes lugt. Mennesker er metaforer. Chagall var en synagoge, der drømte om at være et menneske. Når hans malerier mødes, slikker på hinanden ligesom ulve. Jeg går ingen steder uden fremmedgørelse, jeg bærer den som en sæk med ambolte, ikke at tilhøre er den måde jeg hører til. Dette bringer os frem til den mærkelige matematik i vores hoveder, umuligheden af at dividere med nul. Hvis vi kunne løse den ligning, ville vi være lykkelige. Jeg giver dig blyant, jeg giver dig papir, jeg ønsker dig held og lykke. Ulv ville være en bedre nævner. Dividér et hvilket som helst tal med ulv, du får ulv.

- Hvorfor gav hun (eller han) ikke den tekst til Hvedekorn!? – er den bedste ros, jeg kender.

skrevet den 16/12/10 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys