Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Hvorfor kan man ikke skrue op (eller ned) for et digt?

kommer jeg til at tænke på, da jeg skruer op for nummeret “Ode to L.A.” med Raveonettes, som jeg skal se på Bremen i aften fra forbandet nok 17. række – er det fordi det er en hel- eller ½akustisk duo-koncert, at der er nummererede pladser, om jeg må spørge? Altså fordi koncertens volumenknap – som man ellers kun kan skrue op og ned for ved at bevæge sig rundt i lokalet, hvilket er en rigtig fin måde at skrue op og ned på, som man selvfølgelig godt kan efterligne ved at bevæge digtet frem og tilbage (og til siden) foran sit ansigt, men det er bare ikke det samme, vel? – som udgangspunk(t) er skruet helt ned, og så må vi ikke overdøve ved at bevæge os frit volumenskiftende rundt i rummet? Det er den eneste gode grund til at læse digte på PDF-filer, som jeg (meget intenst) gør, når jeg læser 2. og 3. korrektur på Hvedekorn: Man kan skrue bogstave-størrelsen helt op eller helt ned. Men det er bare heller ikke det samme som at skrue (rigtigt) højt op for “Ode to L.A.” , der som digt nemlig lyder sådan her – uden ringlende guitarer og Ronnie Spector:

“Ode To L.A.”

Come on let’s go to where it’s fun
I want a slice of L.A. sun
Whoa ho ho ho

Honey let’s go
(Feels like you never have to)
Honey let’s go
(Come down you don’t really want to)
Honey let’s go
(Stay out is all you need to)
Honey let’s go
(Go to sleep you don’t really want to)

So come along and pay the price
This ain’t New York this tasty slice
Whoa ho ho ho

Take a minute listen to this town
Don’t you ever feel you have to come
Take a minute she won’t let you down

See you excited in her arms
L.A. and all her crazy charms
Whoa ho ho oh

skrevet den 09/12/10 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys