Hvedekorn 1-2017 - omslag uden tekst
Hvedekorn- Just another WordPress weblog

Poul Borum og Hvedekorn

I slutningen af 30’erne var jeg lærling i en lille – i dag for længst nedlagt – boghandel i Bredgade. En dag kom er en komisk udseende lille mand ind i forretningen og spurgte, om ikke vi ville fylde vort udstillingsskab med Vild Hvede, som han medbragte en stak løsnumre af.
Privat var jeg i forvejen abonnent – og traf nu for første og sidste gang bladets redaktør Viggo F. Møller. Kort tid efter udkom Tove Ditlevsens første bog ”Pigesind”, som jeg læste og gjorde mit bedste for at sælge til bogladens kunder. Det var alment kendt i faget, at Viggo F. Møller havde finansieret udgivelsen. Han fik al min sympati, indtil han året efter giftede sig med Tove Ditlevsen. Så fik han også min misundelse. I dag er jeg dog glad ved, at det blev ved det.
Viggo F. Møller var ejer og redaktør af Vild Hvede i 21 år (1930-51). Siden kom der nye ejere og forskellige redaktører. De sidste 35 år er det udkommet på Borgens Forlag. Og de sidste 26 år har Poul Borum været bladets litterære redaktør. Så han har for længst slået Viggo F. Møllers tidsrekord.
Viggo F. Møller ønskede at tage navnet Vild Hvede med sig i graven. Så bladet fik et nyt navn efter hans fratræden. Det var Halfdan Rasmussen, der kaldte det Hvedekorn, hvilket det har heddet siden 1952. Dets historie går i øvrigt via et par af Knud Bruun-Rasmussen redigerede tidsskrifter tilbage til 1919-20, så det ha i dag eksisteret i ca. 75 år, hvis vi ser bort fra en kortvarig afbrydelse i tyvernes begyndelse.
I Poul Borums regeringstid har næsten alle digtere af kvalitet fået trykt deres første offentliggjorte linier i Hvedekorn. Han er i stand til uden tøven og vaklen at jonglere med to kasketter. Hvedekornskasketten skærmer fint for de spinkleste spirer. Dagbladskasketten gør ingen forskel mellem høj og lav, kendt og ukendt. Henvender man sig til rugekassen, får man hjælp og beskyttelse. Henvender man sig til en bredere offentlighed i bogform, er det på eget ansvar.
Jeg har ikke talt efter, men det må være mange hundrede, der er debuteret i Hvedekorn, og det er sjovt at se navne i gamle numre og notere sig, hvem der siden blev hvad. Mange gik fornuftigvis over i andre erhverv end skønlitteraturen og brugte deres verbale begavelse der.
Når Poul Borum kommer op i Borgens Forlags sekretariat for at diktere retur- og antagelsesbreve til Hvedekorns indsendere, passerer han min dør. I mit indre lyder hver gang helt automatisk Carl Sandbergs verslinie ”The Fog Comes on Little Cat Feet”, og så glider han lige så stille ind til Mette og Ruth og dikterer sine ultrakorte breve af typen ”Ja tak – i Hvedekorn nr. 3, 1994” eller ”prøv igen om et års tid”.
Jeg har kendt ham i mindst 30 år, og alligevel kender jeg ham ikke. Han er ikke typen, der har behov for at have nogen, der har behov for ham. Eller omvendt. Og hans umættelige behov for kulturoplevelser af enhver art giver nok også ringe plads til yderligere udskejelser – hvad ved jeg. Men som enhver har konstateret, er han en, der yder en enorm kulturel indsats. Jeg tror i al almindelighed ikke på eksistensen af altruisme – men noget af det, han udretter, ligner det.

[fra Det forklædte hjerte. Festskrift til Poul Borum, 1994]

skrevet den 01/02/94 del på: facebook// twitter// email//

Kom med en kommentar

Forside og billedkunst i Hvedekorn 1 2017: Johanne Østervang. Hvedekorn er støttet af Statens Kunstfond hvedekorn.dk af One Million Monkeys